Jokerens manddom fra 100 vinkler sættes til salg hos Hornsleth
Rank, fabelagtig og fuldstændig unik. Sådan tænker mange mænd måske om deres lem, men det er nok de færreste, der alligevel giver sig i kast med at male 100 svulstige malerier af deres penis, for så at udstille dem på et nordsjællandsk kunstgalleri i samarbejde med provokunstneren Kristian von Hornsleth.
Ikke desto mindre er det, hvad den danske rap-legende Jokeren gør, når de sammen inviterer til fernisering på udstillingen Last Man Standing -Jokeren gi’r pik til Danmark på Hornsleths galleri, Strayfield Gallery, 20. marts.
– Det startede som en joke for nogle år siden, at jeg solgte Hornsleth en piktegning for smøgpenge. Jeg havde ikke regnet med, at han ville elske bagtanken og bestille 99 flere til en udstilling. Men selvom det bliver provokerende latrinært, så håber jeg også, at udstillingen kan avle nogle tanker – udover misundelse, siger Jesper ”Jokeren” Dahl.
Selvom Jokerens projekt på overfladen er lokumsgraffiti, så koster det timer i kælderatelieret med inspirationen ved hånden, og trækker på det primale hyl af skaberkraft og provokation, som mennesket siden hulemalerier har dyrket.
Klassisk Hornsleth
Jokerens udstilling passer som skabt ind i Hornsleths tematik, og det samme gør den tvetydighed og stikpille til det gode borgerskab, som Jesper Dahl gerne vil udtrykke med de mange illustrationer.
– Pikken har altid været et holdepunkt i mit univers, både i rap og på lærred, men symbolikken er også stærk. En stiv pik er billedet på menneskehedens undergang: At vi med vores massive tilstedeværelse i, med og imod Moder Natur, ja helt oppe i hende, bogstaveligt talt besegler vores civilisations skæbne med pikken som dommedagsinstrument.
Et kropsligt kraftfuldt udtryk som stof til eftertanke er langt fra fremmed for Hornsleth, som byder pikken velkommen:
– Når du har givet alt, hvad du har, når alt er væk, når tankerne er tænkt, når kunsten er skabt, sangene er sunget, og når der intet tilbage, og den store ensomhed indtræder, har man kun sin pik. Ene mand med pik. Den renfærdige brutale nøgenhed. Jokeren er en af vor tids største kunstnere, der som en fuldblodsromantisk digter med en brutal livsstil har et løbende regnskab med Djævlen, der til gengæld har givet ham et gudsbenådet talent. Jokeren giver danskerne sin sidste helligdom. JOKEREN GI’R PIK TIL DANMARK, triumferer Kristian von Hornsleth.
Eksplicit event med stiv pik og håret tilbage
Ferniseringen på Strayfield Gallery bliver i gallerimanageren Jakob Everts egne ord eksklusivt på fuldt smadder. En omgang, der er Hornsleth og Jokerens omdømme værdigt.
– Det tegner til at blive festligt. Vi har allerede solgt otte værker, inden de overhovedet er klar. Til ferniseringen byder vi desuden indenfor med champagne i glassene, topløs servering og pikke på alle væggene. Oveni corona-restriktionerne bliver eventet desuden endnu mere intimt end vanligt, så vi er forberedt på et tilløbsstykke op ad Strandvejen, og vi tager vores forholdsregler, fortæller Jakob Evert.
Strayfield Gallery slår dørene op til ferniseringen lørdag 20. marts mellem 12:00-16:00. Der bliver kun udbudt 100 malerier, hvor alle værker er nummererede, unikke originaler og findes i størrelserne 18 x 24 cm, hvilket ifølge Jokeren er lidt småt, og går op til 35 x 70 cm. Priserne starter ved 3.000 kroner. Galleriet findes på Strandvejen 149, 2900 Hellerup. Værkerne kan efter først til mølle-princippet reserveres på www.strayfieldgallery.com.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Evert
Manager, Strayfield Gallery
(+45) 26 36 14 09
evert@hornsleth.com
Kristian von Hornsleth
Kunstner
(+45) 28 11 07 47
info@hornsleth.com
Mikkel Wenzel Andreasen
Pressekonsulent, Epicent PR
(+45) 78 70 09 32
man@epicent.dk
Billeder
Links
Information om Kristian von Hornsleth
Strayfield er den københavnske kunstscenes nye kraftværk. Strayfield er dedikeret til radikal og ekspressiv kunst fra internationale kunstnere, der er drevet af intellektuel tænkning. Strayfield er skabt af fire kunstelskere for at vise deres bud på, hvad værdifuld kunst er. www.strayfieldgallery.com
Følg pressemeddelelser fra Kristian von Hornsleth
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristian von Hornsleth
FYN ER FUCKED! Hornsleth spreder kokain og kaos på Kunsthuset SAK11.6.2021 08:20:20 CEST | Pressemeddelelse
Kunstprovokatøren og politisk aktivist Kristian von Hornsleth går til angreb på den forlorne middelklasse, når Svendborg Amts Kunstforening udstiller en klassisk ufin Hornslethkavalkade af coke, kvinder og Kvium.
Hornsleths Forskeren ser endelig dagens lys19.5.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre år og en coronapandemi skulle der gå, før Hornsleths fire tons tunge hyldest til forskning og videnskab kunne komme på plads. Onsdag 19. maj bliver bronzestatuen af Eske Willerslev endelig afsløret for verden.
Klaphat af sølvpapir ser dagens lys7.4.2021 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Sølvpapirshatten og klaphatten smelter sammen til sin helt egen ting og giver en lussing til hyklerne og konspirationsteoretikerne, når Morten Hemmingsen Sørup skaber kunst med ord, billeder, humor og samfundskritik.
Tysk provocateur gæster von Hornsleth på Strandvejen27.8.2020 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny udstilling på Strayfield Gallery præsenterer den berlinske billedkunstner Katharina Arndt, som med lak og pen rusker op i konsumerismen og kvindebilledet til ferniseringen af udstillingen Faye Dunaway on Mondays.
Provokunstneren gør op med sin livsløgn: Hornsleth udstiller smukke landskaber10.6.2020 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Strayfield Gallery genåbner 11. juni, er hidsige udstillinger om hjemløse og sex droppet. I stedet mødes modsætninger, når Kristian von Hornsleth præsenterer de gamle dyder med landskabsmaleren Ulrik Hoff.