Halsnæs Kommune

Gå med til vandrefestival

Del
I uge 35 inviterer Halsnæs Kommune alle til at bruge fødder og ører til Nordsjællands Vandrefestival.

Man kan deltage i Nordsjællands Vandrefestival enten på egen hånd, eller man kan gå med til spændende særarrangementer. 

Vil du gå selv, kan du for eksempel gøre det ad afmærkede ’pop up’-vandreruter omkring Hundested, Frederiksværk og Ølsted.

Du kan også tage på særlige vandreture med vært i landskabet omkring Esrum eller kigge forbi Esrum Møllegård og Kloster, hvor der torsdag til lørdag er oplæg, foredrag, boder og andre festivalaktiviteter.

2. og 3. september er der fagdage for betalende gæster. På fagdagene kan du ud over at vandre også møde medarbejdere fra Halsnæs Kommune, der fortæller om den kommende vandrerute gennem Halsnæs ved navn ’Halsninoen’. Du kan også høre om Projekt Trivsel og Sundhed, som handler om lige adgang til sundhed via naturen.

4. september er der gratis adgang for alle. Her kan du bl.a. høre oplæg af den kendte mediepersonlighed og -vandrer Mikael Bertelsen, som har lavet tv-programmer fra både vandeture på Caminoen i Nordspanien og på vandrestier i Japan. Mikael har trådt sine barnesko i sommerlandet i Kikhavn og er godt kendt med Halsnæs og Hundested. Andre kendte vandrere som Marie Lau Florin og Pia Allerslev vil også være til stede med inspirerende oplæg.

Nordsjællands Vandrefestival arrangeres i samarbejde med Gribskov Kommune, Gribskov Går Sammen, DGI, Visit Nordsjælland og Esrum Kloster.

Du kan se hele programmet og læse mere på nordsjaellandsvandrefestival.dk

Kontakter

Christian Oxenvad
Miljøsagsbehandler, Halsnæs Kommune
Mobil 5142 0710
Mail chrox@halsnaes.dk

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye