Anodyne

Fysioterapeut: Sådan styrketræner du uden skuldersmerter

Del
Smerter i skuldrene er blandt de mest almindelige skader i fitnesscentret. Herunder følger fysioterapeutens råd til at opnå et godt træningsresultat uden smerter i skuldrene.
Ifølge fysioterapeut, Charlotte Kronow, øger man sin fysiske ydeevne og minimerer risikoen for skader med en holdningskorrigerende trøje fra Anodyne: PR.
Ifølge fysioterapeut, Charlotte Kronow, øger man sin fysiske ydeevne og minimerer risikoen for skader med en holdningskorrigerende trøje fra Anodyne: PR.

Fitnessskader er blandt de mest almindelige idrætsskader kun overgået af håndbold, fodbold og løb. 17 procent af danskere, der dyrker styrketræning og crossfit, har i de seneste 12 måneder haft en skade, viser dugfriske tal fra Idrættens Analyseinstitut udgivet i tidsskriftet Dansk Sportsmedicin. Mange af disse skader opstår i skulderområdet.

– Skulderleddet er kroppens mest bevægelige og mest komplicerede led. Skulderen består faktisk af i alt fire led, hvor det kan gå galt, og er derfor meget udsat for skader. I fitnesscenteret fokuserer mange mænd på at få store overarme, og det udsætter skuldrene for et massivt og ofte ensidigt pres, fortæller Chalotte Kronow, der er fysioterapeut og indehaver af Kronow Klinik.

Varm op!

– Et råd jeg altid giver, og som de fleste sikkert har hørt igen og igen siden idrætstimerne i folkeskolen, er at varme grundigt op. Udover at opvarmning øger din ydelsesevne markant, er manglende opvarmning den hyppigste årsag til skader. Med grundig opvarmning aktiverer du nervebanerne i musklerne, hvilket øger blodgennemstrømningen og stofskiftet, samtidig med at leddet frigiver ledvæske som smører leddet. En god idé er at bruge crosse trainer eller romaskine i opvarmningen, da disse udover generel opvarmning specifikt aktiverer armene og skuldrene.

Lær den rette teknik!

– Hver enkelt maskine og øvelse kræver grundig instruktion til udførelsen, og jeg har set mange pådrage sig skader, ved at bruge maskinerne forkert – specielt med skulderen, da den er så bevægelig. Få derfor altid en træner eller fysioterapeut til at gennemgå alle øvelserne, inden du går i gang med at træne.

Tag det roligt!

– Det er meget vigtigt at begynde stille og roligt med forholdsvis lav belastning. Du vil hurtigt kunne mærke, at du kan klare mere vægt. Det er dog vigtigt ikke at lade sig friste til at smide flere kilo på i de første otte uger. Mens musklerne hurtigt bliver stærke, kræver ledbåndene i skuldrene nemlig længere tid for at opnå samme styrke, da der er meget lav blodgennemstrømning i ledbånd generelt.

Få styr på din holdning!

– Når jeg hjælper skulderskadede klienter med genoptræning, instruerer jeg dem altid i at holde skulderen i den rigtige position, når de udfører øvelserne. En holdningskorrigerende trøje er en god måde at opnå den rette holdning på. Jeg bruger selv trøjen, når jeg træner og anbefaler alle mine klienter med skuldergener at bruge en trøje. Skuldrene rykker automatisk tilbage, brystkassen skyder frem og luften strømmer simpelthen bedre ned i lungerne. Trøjerne giver samme effekt som kinesiotape og afhjælper dermed, at du falder sammen, fordi du konstant mindes om kroppens korrekte holdning. Trøjerne fra Anodyne er tilmed så stramme, at de fungerer som kompressionstøj, der øger blodgennemstrømningen og afledningen af affaldsstoffer, hvilket resulterer i større udholdenhed.

Nøgleord

Kontakter

Mia Gaardmand Avnsted
CEO, Anodyne ApS
(+45) 53 88 48 00
mia@anodyne.dk

Charlotte Kronow
Fysioterapeut og indehaver, Kronow Klinik
(+45) 22 89 81 91
charlottekronow@hotmail.com

Billeder

Ifølge fysioterapeut, Charlotte Kronow, øger man sin fysiske ydeevne og minimerer risikoen for skader med en holdningskorrigerende trøje fra Anodyne: PR.
Ifølge fysioterapeut, Charlotte Kronow, øger man sin fysiske ydeevne og minimerer risikoen for skader med en holdningskorrigerende trøje fra Anodyne: PR.
Download
Kun håndbold, fodbold og løb overgår fitnesscentrene som de største kilder til sportsskader. Skulderskader er blandt de hyppigste i træningscentret. Foto: PR.
Kun håndbold, fodbold og løb overgår fitnesscentrene som de største kilder til sportsskader. Skulderskader er blandt de hyppigste i træningscentret. Foto: PR.
Download
Den store bevægelighed og kompleksitet i skulderleddet gør det udsat for en række af skader. Fysioterapeuten opfordrer derfor til at træne med omtanke og bruge en holdningskorrigerende trøje, der holder skuldrene korrekt positioneret. Foto: PR.

Links

Information om Anodyne

Anodyne
P.O. Pedersens Vej 9
8200 Aarhus

53 89 00 13http://www.anodyne.dk

Anodyne blev stiftet i 2014 og forhandler holdningskorrigerende tøj fra AlignMed. Holdningskorrigerende tøj er designet til at give en sundere kropsholdning specielt egnet til reducering af ømhed og spændinger.

Følg pressemeddelelser fra Anodyne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anodyne

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye