Fyrværkerisalg kan fortsætte frem til nytår
18.12.2020 18:11:55 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Fyrværkeri betragtes som en dagligvare, og derfor kan fyrværkerisalget i de fleste tilfælde foregå på samme måde som det plejer. Forhandlerne af fyrværkeri har også mulighed for at tilbyde fjernsalg, hvor fyrværkeriet kan bestilles og betales, uden at kunderne behøver at komme i en fysisk butik. I stedet skal man enten hente sine varer på et udleveringssted, hvor man evt. kan få lagt indkøbene direkte i bilens bagagerum, eller man skal bestille hos en forhandler, der tilbyder levering hos kunderne. Det er ikke tilladt at bestille fyrværkeri til levering i en pakkeboks.
- Mange forhandlere vælger sikkert at holde fast i deres salgssted, hvor de møder kunderne, men skal selvfølgelig i år derudover sørge for, at corona-retningslinjerne overholdes. Men de kan også begrænse kontakten med kunderne og dermed risikoen for coronasmitte ved i stedet at tilbyde fjernsalg af fyrværkeri. Det har været en mulighed gennem flere år, men der er ikke så mange forhandlere, der har benyttet sig af det. Nu er det en god metode til, at vi kan få et coronasikkert nytår med fyrværkeri på himlen, siger direktør Lone Saaby fra Sikkerhedsstyrelsen.
Det er tilladt at sælge fyrværkeri i Danmark fra 15. december, og en del salgssteder har åbnet for salget, mens andre normalt først begynder mellem jul og nytår. Indtil 24. december må salgsstederne med fyrværkeri ligesom de fleste andre butikker uden for butikscentre holde åbent som tidligere år. Da fyrværkeri betragtes som en dagligvare, kan selvstændige salgssteder med fyrværkeri, for eksempel salgstelte, også holde åbent frem til nytårsaften ligesom dagligvarebutikker og apoteker, mens det øvrige butiksliv skal lukke.
- Vi kan således holde fast i den danske tradition med fyrværkeri nytårsaften. Men i år skal man være endnu mere opmærksom på sikkerheden. Fyrværkerirådene om at huske beskyttelsesbriller, holde afstand og ikke gå tilbage til en fuser gælder fortsat. Men man skal også holde afstand og huske på ikke at forsamle sig i store grupper. Det vil være til gavn både for en selv, de nærmeste omgivelser og hele det danske samfund, siger Lone Saaby.
Kontakter
Kommunikationskonsulent Lone Hansen, tlf. 25 43 16 21
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
