Fyraftensmøde om F-35 kampfly, Ace Denmark og erhvervsklima
4.9.2019 11:20:30 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Borgmester H. P. Geil byder velkommen, når Haderslev Kommune holder fyraftensmøde for erhvervslivet på Flyvestation Skrydstrup. Formålet med mødet er, at gøre erhvervslivet klogere på de muligheder, der er, når Danmarks nye kampfly skal have base på flyvestationen fra 2023.
"Når Danmarks nye kampfly kommer til Skrydstrup, er det en oplagt mulighed for os i Haderslev Kommune til at udvikle erhvervslivet. Derfor har vi dannet ACE Denmark, som er et samarbejde mellem private og offentlige aktører inden for forsvarsindustrien, der arbejder på at få mest muligt afledt erhverv ud af, at Danmarks nye kampfly har hjemme her hos os", siger H. P. Geil og fortsætter:
"Vi synes, det er vigtigt, at så mange som muligt kender til det samarbejde, så de erhvervsdrivende i kommunen kan begynde at reflektere over, om de kan drage nytte af de nye kampflys placering på en eller anden måde."
På fyraftensmødet den 19. september vil chefen for Flyvestation Skrydstrup, Uffe Holstener-Jørgensen, blandt andet fortælle om, hvor langt processen med indfasningen af F-35 kampflyede på flyvestationen er.
Bagefter vil formand for ACE Denmark og tidligere generalmajor og viceforsvarschef i det danske forsvar, Per Ludvigsen, fortælle om ambitionerne med ACE Denmark og hvilke muligheder der ligger i samarbejdet for kommunen og erhvervslivet.
Derudover kommer Gordon Trier Holm, konsulent i Dansk Industri, og præsenterer resultaterne af DI's erhvervsklimamåling for Haderslev Kommune.
Mødet er for alle interesserede fra erhvervslivet og finder sted på Flyvestation Skrydstrup, Lilholtvej 2, 6500 Vojens. For at deltage skal man tilmelde sig senest den 12. september til udviklingskonsulent Søren Bækgaard på sbni@haderslev.dk eller 29108424.
Program
15.30 Velkomst ved borgmester H. P. Geil
15.40 Præsentation af DI’s måling af erhvervsklimaet 2019 ved Gordon Trier Holm, DI
16.15 Status på byggeriet af F-35-flyene ved Uffe Holstener-Jørgensen, Fighter Wing Skrydstrup
16.30 Pause
16.40 Præsentation af ACE Denmark ved Per Ludvigsen, ACE Denmark
17.25 Tak for i dag
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkSøren Bækgaard NielsenUdviklingskonsulent
Tlf:29108424sbni@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
