Fynboerne opgiver reparation til fordel for at købe nyt

Hvis vaskemaskinen skranter, gør fynboerne i mange tilfælde kort proces og køber nyt frem for at forsøge reparation af den gamle. Knap halvdelen af fynboerne forsøger nemlig aldrig, sjældent eller kun af og til at få repareret dereshvidevarer og elektronik, før de køber nyt.

Det viser en undersøgelse, Userneeds har gennemført for Ingeniørforeningen, IDA, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (2.000 personer), hvor 187 af dem, der har svaret, er bosat på Fyn.

»Det er bekymrende mange i en tid, hvor klima og bæredygtighed ellers topper listen over emner, som folk bekymrer sig for,« siger Michael Søgaard Jørgensen, der er talsmand på området for cirkulær økonomi hos Ingeniørforeningen, IDA.

Resultatet er, at mængden af elektronikaffaldet vokser, hvilket den danske affaldshåndtering slet ikke er gearet til, som det ser ud i dag.

»Især elektronikaffald er et problem, fordi håndteringen af affaldet kan give miljøproblemer. Den danske håndtering af elektronikaffald medfører tab af mange af de energi- og materialeressourcer, der er gået til udvindingen af råvarer og den efterfølgende fremstilling af produktet, hvis produktet kasseres og ikke repareres. Længere produktholdbarhed bør indgå som et vigtigt element i den klimahandlingsplan, regeringen kommer med,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Til gengæld er fynboerne i høj grad villige til at betale for længere holdbarhed. På spørgsmålet om de vil betale mere for eksempelvis et elektronikprodukt, hvis det kan holde længere, svarer hele 72 pct. ja og kun 13 pct. nej. Fynboerne er relativt gode til at reparere hvidevarer og elektronik, der er gået i stykker. Kun 19 pct. af fynboerne forsøger sjældent eller aldrig at få repareret hvidevarer/elektronik, før de køber nyt – hvilket er betragteligt lavere end landsgennemsnittet på 26 pct. og næsten halvdelen er den tilsvarende andel i Østsjælland på 37 pct. Det vil sige, at Fyn er et af de områder i Danmark, hvor flest borgere vælger at reparere deres hårde hvidevarer og elektronik.

»Og det, tror jeg, er udtryk for en erkendelse hos fynboerne af, at vi ikke kan blive ved med at smide ud i et væk, hvis vi skal løse de klima- og miljøudfordringer, verden står overfor. Nu mangler vi så bare, at samme erkendelse indfinder sig hos producenter og forhandlere, så vi får flere varer på hylderne, som er konstrueret til et længere og - set fra et samfundsmæssigt synspunkt - bedre liv i danskernes hjem,« slutter Michael Søgaard Jørgensen.