IDA når historisk medlemsrekord
Med 175.000 medlemmer fortsætter fremgangen hos Ingeniørforeningen

Ingeniørforeningen, IDA, har nået en ny historisk milepæl. Foreningen har nu 175.000 medlemmer, hvilket er det højeste antal nogensinde.
Dermed fortsætter IDA sin markante vækst og positionerer sig som en af Danmarks største faglige organisationer, hvor stadig flere søger et stærkt fagligt ståsted i en tid med store forandringer på arbejdsmarkedet, hvilket naturligvis glæder formand Laura Klitgaard.
”Vi oplever en meget stabil og vedvarende medlemsfremgang år efter år. Det er et klart udtryk for, at vores tilbud og faglige fællesskaber matcher behovene hos både studerende, nyuddannede og de erhvervsaktive,” siger hun.
Medlemsfremgangen dækker hele spektret af IDAs målgrupper. Blandt studerende er interessen for IDA større end nogensinde, mens nyuddannede vælger foreningen til som et vigtigt, og samtidig ser IDA også en stigende tilgang blandt de erhvervsaktive ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater.
”Vi er både ydmyge og stolte af, at så mange vælger IDA som deres faglige fællesskab – uanset hvor de befinder sig i arbejdslivet. Det giver os en unik styrke som organisation, fordi vi samler viden, erfaring og energi på tværs af generationer,” siger Laura Klitgaard.
Den fortsatte vækst betyder, at IDA i dag står med en hidtil uset styrke i sit arbejde for medlemmerne. Jo flere medlemmer, desto større gennemslagskraft får organisationen – både i forhold til at skabe bedre vilkår på arbejdsmarkedet og i at udvikle attraktive faglige og sociale fællesskaber.
”Med 175.000 medlemmer står vi stærkere end nogensinde. Det forpligter os til hele tiden at udvikle vores tilbud og sikre, at vi fortsat er relevante for både de unge talenter og de erfarne kræfter. Medlemsvæksten er ikke kun et tal – det er et udtryk for, at flere og flere kan se sig selv i IDA,” siger Laura Klitgaard
”Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste vilkår for vores medlemmer – på arbejdspladsen, i deres karriere og i livet generelt. At så mange vælger at blive en del af IDA, er en kæmpe motivation til at fortsætte udviklingen,” siger Laura Klitgaard.
IDA er samtidigt blevet kåret til Danmarks bedste fagforening af Loyalty Group – for femte år i træk.
”Vi er utrolig stolte af anerkendelsen som Danmarks bedste fagforening. Det er et bevis på, at vores målrettede arbejde for at skabe værdi for medlemmerne gør en forskel – både fagligt, socialt og karrieremæssigt,” siger Laura Klitgaard.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
IDA: Klog prioritering at styrke grøn omstilling og kritiske teknologier22.10.2025 15:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forskningsudspil rammer rigtigt i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed, mener IDA, der roser fokus på kritiske teknologier og grøn omstilling som vejen til europæisk teknologisk uafhængighed.
Det står sløjt til med lønåbenheden20.10.2025 12:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver anden erhvervsaktive dansker arbejder et sted, hvor der ikke er åbenhed om løn. Det viser nye tal fra IDA.
AI-anbefalinger kan skabe orden i kaos15.9.2025 14:36:40 CEST | Pressemeddelelse
IDA bakker op om ekspertgruppe, der vil skabe større transparens om AI-modeller og sikre økonomisk kompensation for at anvende ophavsretligt beskyttet materiale.
Milliarder til luftforsvar styrker Europas suverænitet12.9.2025 09:02:14 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et rekordstort indkøb af europæiske luftforsvarssystemer mindsker Europas afhængighed, mener Ingeniørforeningen, IDA.
Kulturminister sylter regler for ophavsret og AI12.9.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ophavsretten for kunstnere og forfattere bliver dagligt overtrådt af AI-virksomheder, men regeringens ekspertgruppe om AI og ophavsret er foreløbig otte måneder forsinket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum