Henover forår og sommer har analysefirmaet Fremtidsfabrik været ude blandt unge i Furesø for at tale med dem om, hvad der optager dem her i 2021 og deres ønsker til mødesteder. Det er der kommet en rapport ud af, som Udvalg for kultur, fritid og idræt fik præsenteret på sit seneste møde.

Fremtidsfabrik har blandt andet interviewet og holdt møder med unge fra Marie Kruses Gymnasium, Lille Værløse Skole, en ungdomsklub fra Farum, Furesø Ungepanel (FUP) i Ungekulturhuset (UKH) og medarbejdere fra en lang række ungdoms- og kulturinstitutioner, cafeer, SSP og skoler. Endvidere har interviewerne været på gaden og mødtes og talt med unge.

Baggrund for undersøgelsen

”Vores samarbejde med de unge i Furesø om udvikling af vores ungdomsmiljøer skal tage afsæt i en god dialog med et bredt udsnit af unge og de medarbejdere, der er omkring dem”, forklarer formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt Tine Hessner (B). ”Det har vi nu en række gode forudsætninger for. Rapporten er et godt stykke arbejde med en masse informationer, vi kan arbejde videre med i udvalget”, siger Tine Hessner, der hæfter sig ved, at mange unge efterlyser et sted at mødes på deres egne præmisser.

Det samme konstaterer Muhammed Bektas (A), næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt.

De unge har det grundlæggende godt

”Langt de fleste af dem, der har medvirket i undersøgelsen, har det heldigvis grundlæggende godt. Men det er klart, at covid-19 har sat et dybt præg på ungdomslivet den seneste tid. Nedlukningen har skabt ensomhed, usikkerhed og knuste drømme for nogle unge,” siger Muhammed Bektas.

”Der er ganske enkelt et stort behov for at være sammen, og jeg ser frem til, at vi får drøftet de unges anbefalinger og sat gang i en proces, der kan skabe de bedste rammer for det gode ungeliv i Furesø”, tilføjer han.

Behov for mødested

Behovet for mødesteder for unge er derfor meget aktuelt, og rapporten fastslår, at der i fremtiden bør tænkes i et åbent cafétilbud eller værested, hvor alle unge kan føle sig velkomne, og hvor de unges kultur ikke opleves som forstyrrelse. Det skal være et kulturelt tilbud i synergi med de øvrige kulturtilbud, men det skal ikke defineres gennem eksisterende aktiviteter. Derimod ønsker de unge, at det formes ud fra deres behov. Rapporten fortæller også, at mange unge oplever, at der ikke plads til dem i det offentlige rum.

Politisk handling

”Det gør stort indtryk på mig, at mange unge ikke føler sig velkomne i deres egen kommune - ikke føler, at de har steder de må opholde sig, fordi de bliver set som til gene for andre. Det er ikke i orden, for selvfølgelig skal Furesøs godt 5.000 unge føler sig hjemme i egen kommune, understreger Tine Hessner.

”Det må vi tage til os som et stort ønske om, at vi arbejder videre med alle de gode input og anbefalinger i den videre politiske proces med at etablere attraktive ungemiljøer i Furesø”, afslutter hun.

Fakta: Sådan ser de unge et ungemiljø for sig

1. Vigtigst er et sted at være, hvor man kan mødes med venner, lave lektier, høre musik osv. uden at være til gene for andre.
2. Stedet skal være stort og rummeligt nok til flere forskellige grupper af unge på samme tid og med gode ude- og indearealer
3. Der må meget gerne være mulighed for at købe caféting, men priserne skal være lavere end i de andre caféer i byen.
4. Indretningen skal først og fremmest være pæn og ordentlig, så man føler sig velkommen uanset hvilken gruppe man tilhører. Men det vigtige er, at de mennesker, der kommer og ikke stedet.
5. Ønsket til stilen er "hjemlig". Der må gerne være hyggeligt og personligt.
6. Stedet må ikke se påtaget "ungt" ud, sådan som voksne tror de unge vil have det.