Furesøs nye udbuds- og indkøbspolitik fremmer grøn omstilling
28.4.2022 10:33:27 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Onsdag den 27. april 2022 vedtog Furesø Byråd en ny udbuds- og indkøbspolitik. Politikken sætter rammen om alle de indkøb, Furesø Kommune foretager sig. Et større fokusområde bliver fremover at købe mere bæredygtigt ind samt et blik på de miljømæssige konsekvenser. Indkøbene skal aktivt understøtte kommunens grønne omstilling og dermed medvirke til at realisere byrådets 2030-mål, fortæller Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A).
”Hvert år køber Furesø Kommune varer og tjenesteydelser for knap 800 mio. kr. Vi har et ansvar for at bringe den volumen i spil i den grønne omstilling. Ved at stille både miljø- og klimakrav i vores kontrakter samt krav om socialt ansvar og overholdelse af bl.a. arbejdsklausuler, påvirker vi gennem vores udbud og indkøb leverandører og markedet. Miljø skal derfor fremover indgå på lige vilkår med kvalitet, service og pris, når det skal vurderes, hvad der er det mest fordelagtige indkøb, siger borgmester Ole Bondo Christensen.
Tæt samarbejde med lokalt erhvervsliv
Furesøs erhvervsforeninger har lanceret konceptet med klimapartnerskaber, hvor virksomhederne deler metoder og rådgiver hinanden om den grønne omstilling. Dette bliver også indarbejdet i indkøbs- og udbudspolitikken, så både virksomheder og kommune underbygger og efterspørger bæredygtige indkøb bedst muligt.
Ud over en styrket grøn profil, så fortsætter arbejdet med at styrke samarbejdet mellem Furesø Kommune og de lokale erhvervsforeninger. Kommunen skal understøtte de små og mellemstore leverandører i at byde ind på kommunens opgaver.
”I Furesø Kommune har vi allerede i dag et tæt samarbejde med vores lokale erhvervsforeninger, og med den nye politik lægger vi vægt på at forsætte og styrke dette samarbejde. Vi skal understøtte vores lokale virksomheder og sikre åbenhed om kommunens indkøb og de muligheder, der er for at byde ind og være leverandør til kommunen. Kommunen skal selvfølgelig overholde udbudsloven, og inden for de rammer skal vi skabe en balance mellem hensynet til vores lokale leverandører og større indkøbsfællesskaber. Vi har en stor interesse i at sikre de bedste muligheder for vores lokale virksomheder,” siger næstformand i Økonomiudvalget, Gustav Juul (V).
Den vedtagne udbuds- og indkøbspolitik afløser kommunens hidtidige udbuds- og indkøbsstrategi fra 2014. Politikken sætter en fælles ramme for det fremadrettede arbejde med udbud og indkøb i kommunen. Udover på klima, miljø og tæt lokalt samarbejde, vil der blive arbejdet med øget digitalisering og fokus på anvendelse af socialøkonomiske virksomheder.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Gustav Juul (V)
Næstformand for Økonomiudvalget
Næstformand for Kultur, Fritid og Idræt
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Sommertilbud til børn – drop ind til skating, plantetryk og musik27.7.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Aktivitetslegepladsen i Farum Midtpunkt danner rammen om skating, plantetryk og musikworkshops for børn og unge i sommerferien. Man kan deltage helt uforpligtende og uden tilmelding.
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

