Furesøs Integrationsråd inviterer til en lørdag i farver
19.8.2021 12:49:51 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Farverige Furesø løber af stablen lørdag den 4. september kl. 11-14 på Værløse Bymidte. Integrationsrådet har sat alle sejl til på denne årlige festdag, der fejrer kommunens mangfoldighed, og hvor man mødes på tværs af alle kulturer.
”I Integrationsrådet glæder vi os meget til arrangementet, og er taknemlige for at genåbningen af samfundet endelig har gjort det muligt at holde denne festdag. Vi opfordrer alle kommunens borgere til at komme og møde hinanden i festlige rammer på tværs af mange forskellige kulturer. Farverige Furesø kan være med til at skabe synlighed og kendskab til mangfoldigheden i kommunen og give alle borgere mulighed for at få nogle fælles oplevelser sammen”, siger formanden for Integrationsrådet Lene Munch-Petersen (A).
Underholdning for store og små fra alle verdenshjørner
Tag familien under armen og bliv underholdt og få mad til de sultne maver i hyggelige omgivelser. Kom og smag Furesø Street Food med gratis smagsprøver af mad fra nærmest alle verdenshjørner.
Med flotte dragter viser dansegruppen Danish Chinese Culture & Arts Association kinesisk dans, og bliv underholdt af fantastiske græske musikere fra bandet Zorbas. Som en del af showet vil der også være mulighed for børn og voksne at prøve kræfter med græsk dans. Alle kan være med.
Som optakt til kommunalvalget til november 2021, kan børnene deltage i Børnenes Valg. Med stemmekort, gardiner og stemmeurne kan de i hyggelige rammer få mulighed for at afgive deres stemme til sjove emner.
Det bliver også mulig at tage et slag skak mod en god ven, en du endnu ikke har mødt eller en fra Furesø Skakklub. Du kan også møde repræsentanter fra Furesøs Bydelsmødre og Røde Kors Furesø.
Det vil være kinesisk, arabisk og berberisk kalligrafi samt et kreativt værksted, hvor børn og barnlige sjæle selv kan prøve at skrive kalligrafi. Ballonmanden laver ballondyr, som man kan få med hjem. Endeligt vil det være muligt at se Integrationsrådets fotoudstilling ”Den halve verden i Furesø Kommune”, der illustrerer hvor mange lande, der er repræsenteret i kommunen.
Integrationsprisen skal uddeles
Igen i år bliver Integrationsprisen uddelt under Farverige Furesø. Integrationsprisen uddeles til foreninger, frivillige, virksomheder eller offentlige arbejdspladser, som har ydet en ekstraordinær og værdifuld indsats i forhold til at integrere nye borgere i kommunen.
I 2019 gik prisen til Kvickly i Farum ved varehuschef, Danny Barbu Hansen for sammen med sine medarbejdere at have skabt en arbejdsplads, der bidrager til en god integration.
Læs mere på www.furesoe.dk/farverigefuresoe
Program
|
Kl. 11.00 |
Borgmester Ole Bondo Christensen byder velkommen
|
|
Kl. 11.10
|
Kinesisk dans |
|
Kl. 11.30 |
Overrækkelse af Integrationsprisen 2021 ved Lene Munch-Petersen |
|
Kl. 11.45
|
Græsk musik ved gruppen Zorbas |
|
Kl. 12.00 |
Furesø Street Food åbner
|
|
Kl. 12.40
|
Kinesisk dans |
|
Kl. 13.00
|
Græsk musik og dans ved gruppen Zorbas |
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Mette Ertmann PalsbjørnSekretær for IntegrationsrådetJobcenter Furesø
Tlf:72165277mern@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder






Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
