Furesø tager næste skridt i udbygningen af fjernvarmen
29.9.2022 09:49:41 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

”Vi vedtog 'Varmeplan for Furesø Kommune 2022' i foråret. Den bliver der nu fulgt op på, og vi tager med dette projekt et stort skridt i retning af at nå vores klimamål for 2030 om at være CO2-neutrale. At forslaget blev enstemmigt vedtaget i byrådet viser, at der er massiv politisk opbakning bag udbygningen af fjernvarme”, siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur og Klima.
Selvom de politiske partier er enige om vigtigheden af hurtigst muligt at få udrullet fjernvarmenettet, er det ikke noget der lige kan ske i en håndevending.
Arbejdet frem mod et færdigt fjernvarmenet til de 3.400 boliger i projektområderne er omfattende, og borgerne må væbne sig med tålmodighed. Vestforbrænding skal udarbejde udbudsmateriale, myndighedsarbejdet skal være på plads, og planlægningen af anlægsarbejdet i vejareal skal koordineres.
”Udbygningen af fjernvarmenettet kan kun ske for langsomt, så det er godt, at vi nu kommer i gang i den sydlige del af kommunen. Det tager desværre tid at nå i mål med så stort et projekt, og det er vigtigt, at den enkelte borger hurtigst muligt kan få at vide, hvornår man helt præcis kan få fjernvarme ind i sin bolig. Indtil videre kan vi sammen med borgerne glæde os over, at vi her kan se frem til en god løsning, der både er økonomisk og miljømæssigt attraktiv”, siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand for Natur og Klima.
De første anlægsarbejder kan formentlig indledes i foråret 2024 og med udgangen af 2027 skulle alle de, som er nævnt i projektforslaget, have fået fjernvarme. Vestforbrænding vil, når anlægsfasen i de enkelte delområder nærmer sig, kontakte de berørte borgere. Man kan i den forbindelse endeligt tilmelde sig fjernvarmen.
Med vedtagelsen af projektforslaget overgår de omfattede områder til at være områder udlagt til fjernvarme, og man vil herefter ikke længere kunne søge om tilskud til varmepumper.
Projektet i Furesø Kommune er det første i opfølgningen på Vestforbrændings fjernvarmeplan 2030, hvor 30.000 boliger i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederikssund, og Egedal kan omstilles fra olie- eller gasforsyning til grøn fjernvarme.
På vestfor.dk/fjernvarme kan man se, om og hvornår man kan få fjernvarme på sin adresse.
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Links
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Gratis grønt virksomhedsforløb skal styrke lokale virksomheder i Furesø9.10.2026 10:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore lokale virksomheder som ønsker at mindske energiforbruget og få indsigt i ESG-rapportering, kan deltage i to netværksmøder i efteråret 2026. Første møde er den 25. november 2026.
Prisuddeling, musik og fællesspisning: Foreningslivet i Furesø skal fejres8.10.2026 11:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget hylder Furesøs foreninger, hold, frivillige og ildsjæle ved et festligt arrangement søndag 8. november på Syvstjerneskolen.
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
