Furesø Kommune går i nødberedskab på sundheds- og socialområdet
19.3.2020 11:53:02 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Kommune etablerer nødberedskab i hjemme- og sygeplejen, på genoptræningscentret, rehabiliteringscenteret samt på plejecentrene.
”Nødberedskab betyder, at kommunen lukker ned for ydelser, der ikke er absolut nødvendige. I forhold til plejecentrene betyder det især færre fællesaktiviteter. I hjemmeplejen betyder det flere telefonbesøg i stedet for fysiske besøg samt at nogle borgere kan få medicindoseringer til flere dage end sædvanligt. Alle borgere, der bliver berørt bliver kontaktet telefonisk. Og ændringerne sker altid efter en individuel vurdering, da borgernes behov kan være meget forskellige. Det er vigtigt at understrege, at borgere, der har brug for personlig pleje og hjælpemidler fortsat kan ringe og skrive til visitationen, hvor der er fuld bemanding”, siger Matilde Powers (S), formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.
De to sygeplejeklinikker i Furesø bliver også lukket i en periode på grund af risikoen for at sprede coronasmitten. Borgere, der plejer at komme i sygeplejeklinikken, får i stedet besøg i hjemme og er blevet ringet op om dette.
Væresteder og aktivitetstilbud lukket, men der er kontakt til alle borgere
På socialområdet er der lukket ned for alle fysiske borgeraktiviteter, og derfor er væresteder og dagsaktivitetstilbud lukkede. Alle borgere har dog telefonisk kontakt til en støttekontaktperson, og støttebehovet afklares med den enkelte borger. I de tilfælde, hvor der er behov for at være fysisk sammen med borgerne, følges alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Borgere, der er i tvivl om, hvor de skal henvende sig, kan læse mere på kommunens hjemmeside furesoe.dk/corona.
Nødvendig genoptræning fortsætter
Borgere, hvor manglende genoptræning og rehabilitering kan skade deres funktionsevne uopretteligt, vil fortsætte deres behandling. Igangværende behandlingsforløb, hvor en udsættelse vil forværre borgerens tilstand eller føre til tab af funktionsevner vil også fortsat modtage behandling. Nogle vil blive ringet op af deres fysioterapeut eller ergoterapeut og få råd om, hvordan de kan træne derhjemme. Alle borgere, der er i kontakt med Genoptræningscentret og Rehabiliteringscentret er blevet kontaktet pr. telefon og har fået besked om deres træningsstatus de kommende 14 dage. Dette er blevet mødt af forståelse, da flere borgere har været bekymret for at blive smittet med corona.
På Rehabiliteringscentret er der blevet gjort ekstra senge klar til at tage godt imod borgere, der udskrives fra hospitalet tidligere end normalt, fordi hospitalerne skal være klar til at håndtere behandlingskrævende corona-smittede.
”Vi skal passe på hinanden i den her tid, og vi skal passe på vores mest udsatte borgere. Jeg er blevet kontaktet af flere af vores medarbejdere, der fortæller, at de er klar til at løfte den opgave, der kommer, og det gør mig bare så tryg og stolt. De social- og sundhedsfaglige medarbejdere er vores allervigtigste grundsten i den krise, vi går i møde. Jeg er super taknemmelig for den indsats og det gåpåmod, vores medarbejdere og ledere her i Furesø viser lige nu”, siger Matilde Powers.
Kontakter
Matilde Powers (S), formand for udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, tlf. 7216 5646
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


