Furesø har succes med at skabe interesse for SOSU-fag blandt ledige

Siden 2021 har Jobcenter Furesø og Center for Sundhed og Seniorliv samarbejdet om et aspirantforløb, der skal skabe interesse for uddannelse og karriere inden for SOSU-fagene blandt ledige borgere. Forløbet varer 18 uger og består af fagspecifikke kurser og praktik på kommunens plejecentre og i hjemmeplejen.
Baggrunden for indsatsen er et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft indenfor sundhedsområdet, fortæller Lars Carstensen (C), formand for Ældre og Sundhed i Furesø Kommune.
”Ligesom i andre kommuner oplever vi i Furesø, at det kan være svært at finde medarbejdere til de ledige stillinger i hjemmeplejen og på plejehjem. Den demografiske udvikling vil desværre kun forstærke denne udfordring i fremtiden. Derfor er det nødvendigt med indsatser som aspirantforløbet, så det fortsat er trygt at blive gammel i Furesø”, siger udvalgsformanden.
Forløbet giver gode resultater
I 2022 har der været gennemført tre aspirantforløb med i alt 16 deltagere. Halvdelen er fortsat indenfor området i dag. To er ved at uddanne sig til SOSU-hjælpere, to arbejder ufaglært som SOSU-hjælpere, mens de læser dansk med henblik på at fortsætte på SOSU-uddannelsen. De sidste tre arbejder i køkken- og rengøringsfunktioner på henholdsvis plejehjem og i børnehave. En borger, der måtte droppe forløbet undervejs, har siden fået ufaglært job på et plejehjem.
En af dem, som har deltaget på aspirantforløbet, er Malgorzata Leszczynska. Hun har under forløbet været i praktik på Lillevang Plejehjem – både i aktivitetscenteret og på plejehjemmet på Lillevang og på Ryetbo Plejehjem, hvor hun arbejder i dag. For Malgorzata har det været en rigtig god oplevelse at være med i aspirantforløbet:
”Jeg var i forvejen interesseret i at starte på SOSU-uddannelsen. Aspirantforløbet gav mig mulighed for at prøve faget af og mærke om det var det rigtige for mig. Nu læser jeg dansk på FVU (Forberedende Voksenundervisning), mens jeg arbejder og får mere erfaring. Senere vil jeg uddannes som SOSU-assistent”, fortæller Malgorzata.
Opbygger sproglige kompetencer
Undervisningsdelen af aspirantforløbet er kombineret med danskundervisning, da nogle af aspiranterne ikke har tilstrækkelige danskkompetencer til at gå direkte i arbejde. Aspiranterne understøttes også med udviklingssamtaler undervejs i forløbet.
”Det er glædeligt, at indsatsen giver gode resultater. Sundhedsområdet er et felt med gode jobmuligheder, så her har vi et særligt fokus på at tilbyde ledige borgere opkvalificering – både fagligt og sprogligt. At beherske dansk er en forudsætning for at komme fra ledighed og i arbejde eller uddannelse”, fortæller Niels Bjerre Degn (A), formand for Beskæftigelse og Erhverv, formand for Beskæftigelse og Erhverv.
Indsatsen er kommet for at blive
Furesø Kommune starter nye hold to gange om året. Det første hold i 2023 er allerede i gang, og der er opstart igen efter sommerferien.
Alle Furesøs plejehjem og Hjemmeplejen er med i forløbene – ligesom de selvejende institutioner også har mulighed for at deltage.
Kontakter
Lars Carstensen (C)
2. viceborgmester
Formand for Ældre og Sundhed
Medlem af Økonomiudvalget
Niels Bjerre DegnFormand for Beskæftigelse og Erhverv
nbd1@furesoe.dkMalgorzata Leszczynska
Kan kontaktes via sekretariatsmedarbejder i Jobcenter Furesø, Lærke Pedersbæk
Ryetbo Plejehjem
Tlf:2929 9202Flemming SommerCenterchefFuresø Kommune, Jobcenter Furesø
Tlf:72164738flso@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Links
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
12 nye klimafamilier vil halvere deres CO2-udledning8.5.2025 12:00:59 CEST | Pressemeddelelse
24 børn og voksne gik ambitiøst til opgaven, da de skrev sig op til det seneste hold af Klimafamilier. På opstartsmødet fik de hjælp til at tage hul på rejsen mod vaneændringer i klimaets tegn, og deres mål er klart: De vil spare miljøet for 13.640 kilo CO2. Den 28. maj er der igen mulighed for at melde sig som Klimafamilie.
Sammen styrker vi Furesøs folkeskoler5.5.2025 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi styrke Furesøs folkeskoler, så endnu flere børn og unge kan trives og lære i deres lokale skole? Den opgave har byrådet sat fokus på at løfte. Det har nu godkendt et visionspapir og en ramme for indsatsen i de kommende år.
Kulturministeren uddeler 2,7 mio. kr. til ny indsats for udsatte unge2.5.2025 10:21:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er en af hovedkræfterne i ”Trivsel er en Kunst”, et nyt netværk på landsplan, der arbejder med at fremme trivsel og handlekraft hos unge med især autisme og ADHD. Kulturministeriet har nu valgt at støtte initiativet med 2,7 mio. kr. til at udvikle kulturpasforløb på tværs af 10 kommuner.
Solidt regnskab 2024 i Furesø Kommune30.4.2025 20:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 er gjort op, og det viser, at Furesø kan lægge 112,5 mio. kr. i kassen. Det store overskud skyldes dels at udgiftsbudgettet er holdt til punkt og prikke kombineret med ekstraordinære engangsindtægter fra bl.a. grundskyld og ejendomsskat samt færre renteomkostninger og udskudte anlægsprojekter.
Endnu flere Furesø-borgere med i lokalt idrætsliv8.4.2025 14:57:08 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Idrætsforbund og DGI viser, at Furesø Kommunes idrætsforeninger fortsat står stærkt. Fra 2023 til 2024 er medlemstallet steget med 609, så det samlede antal nu lyder på 28.947. Det er en fremgang og udtryk for, at kommunens vision om et aktivt og tilgængeligt fritidsliv for alle lever og udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum