Furesø genåbner
7.5.2021 10:57:27 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Senest mandag den 10. maj vil alle skolebørn være 100 procent tilbage i skole. SFO, fritidshjem og klubtilbud er også åbne. Skolerne følger de nationale retningslinjer, der mindsker risikoen for coronasmitte. Derfor vil elevernes aktiviteter i videst mulige omfang foregå inden for stamklassen. Der vil fortsat være mulighed for undervisning udendørs samt være ekstra rengøring. Eleverne får besked fra deres skoler om hvor og hvornår, de skal møde i skole.
Idrætsliv, fitness og svømmehaller åbner
På idrætsområdet kan borgere i alle aldre nu deltage i indendørs idræt i Furesø forudsat, at de kan fremvise et gyldigt coronapas. Idrætsaktiviteterne skal også fortsat afvikles under hensyn til at begrænse smittespredningen. Derfor åbnes der alene for ”ikke-kontaktsport” for voksne indendørs. Træningen skal derfor arrangeres sådan, at det foregår helt uden kropskontakt for 18-69-årige. Fitnesscentre åbner også dørene.
Fra mandag den 10. kan morgensvømmere, offentlige gæster og andre vandhunde hoppe i vandet i Furesøs svømmehaller igen. Voksne over 18 år skal vise coronapas og id ved bassinkanten.
Det indendørs forsamlingsloft er hævet til 25 personer, og det udendørs forsamlingsloft til 75 personer. Det gælder også for idrætsaktiviteter for personer over 70 år.
Skovgården og Gedevasevang åbner
På Aktivitets- og Forebyggelsescenter Skovgården og Aktivitetscenter Gedevasevang kan brugerne nu også benytte motionsrum og indendørs motionshold. De kan desuden besøge og spise på caféerne begge steder mod fremvisning af coronapas. Der åbnes for yderligere indendørs aktiviteter den 21. maj.
Værløse Bio, Galaksen og lokalt restaurationsliv åbner
Furesø erhvervsliv får også glæde af genåbningen. Værløse Bio, Galaksen, restauranter og cafeer kan byde gæster velkomne indendørs. Gæsterne behøver ikke at booke bord 30 minutter før, men skal dog kunne fremvise coronapas.
Farum Kulturhus åbner dørene mandag, selvom ikke alle aktiviteter kan genåbne samtidig. De fleste kulturelle foreningsaktiviteter samt aftenskolernes aktiviteter åbner først den 21. maj. Furesøs læsere kan aflevere og hente bøger udendørs uden coronapas på både Værløse bibliotek, Farum bibliotek og Hareskov Bibliotek. Værløse bibliotek åbner også for fysiske besøg.
For at få et lokalt overblik, kan man følge Furesøs hjemmeside www.furesoe.dk/corona. Her kan man også genlæse rådene, som vi alle fortsat skal følge for at holde smitten i ave under genåbningen: Hold afstand, vask hænder jævnligt, sprit af, luft ud, bliv testet og bliv hjemme, hvis du er syg.
Kontakter
Steen VinderslevKommunaldirektør
Tlf:7216 5100Steen.Vinderslev@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

