Furesø går en røgfri fremtid i møde med flere røgfrie udearealer til børn og unge
18.12.2020 11:18:25 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Konkret vil det betyde, at man som borger vil møde skilte med venlige henstillinger, om at man som ryger, eller tobaksbruger trækker væk fra de berørte matrikler. På skiltene vil der eksempelvis kunne stå: ”Her leger en røgfri fremtid. Tak fordi du ikke ryger her”.
”Rygning er den enkeltstående største dræber i Danmark. Det er ikke bare usundt, men er en dødelig afhængighed, som har store konsekvenser for livskvaliteten. Flere og flere børn ryger - også i Furesø. I Furesø Kommune ryger 14 % af de unge i øjeblikket, og det er alt for mange. Derfor skal vi voksne tage ansvar og gøre alt, hvad vi kan for, at børn og unge ikke inspireres til at tænde deres første cigaret på kommunale matrikler,” siger Matilde Powers (A), formand for Furesøs udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.
Røgfri Fremtid
Furesø Kommune er medlem af Røgfri Fremtid, som er et partnerskab startet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Målet for partnerskabet er at ingen børn og unge ryger i 2030. Furesø Kommune har arbejdet løbende med initiativer vis mål er at beskytte børn og unge mod røg og tobak. I januar 2018 blev der indført røgfri arbejdstid for alle medarbejdere i Furesø Kommune, og i august 2019 blev skoletiden også røgfri. Både i skoler som i regi af SSP, er der fokus på indsatser og informationer, der skal få færre børn og unge til at ryge. I 2021 planlægges der aktiviteter målrettet udskolingselever, herunder Act on it – Don’t Smoke, et teaterforedrag om rygning, som også blev afholdt for 8.klasserne i 2019.
Med beslutningen om at indføre røgfrie udendørsarealer, tager Furesø nu et ekstra skridt i forhold til at nedbringe antallet af unge rygere. Børn og unge er let påvirkelige i forhold til rollemodellers og voksnes adfærd. Kræftens Bekæmpelse anbefaler initiativer som røgfri matrikler og røgfri skoletid, fordi de er effektive indsatser for at nedbringe antallet af rygere markant.
De næste skridt mod en røgfri generation
”Børn og unges fysiske og mentale sundhed er et af vores allermest vigtige indsatsområder. Jeg er derfor rigtig glad for, at Byrådet har besluttet at tage dette vigtige skridt mod en røgfri fremtid for vores yngste generationer i Furesø,” siger Bettina Ugelvig Møller (A), næstformand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv.
I første kvartal af 2021 indledes en drøftelse med Furesø Idrætsråd og Folkeoplysningsudvalg om, hvordan man går til opgaven med at gøre de kommunale idræts- og fritidsfaciliteter røgfrie. Ligeledes blev det på byrådsmødet besluttet, at forvaltningen indleder dialog med boligforeninger om røgfrie legepladser.
Kommunen forventer, at de første skilte bliver sat op i starten af 2021.
Fakta om rygning i Danmark
- Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge.
- Blandt 16-19-årige ryger 24 pct. hver dag eller lejlighedsvist - i 2013 var det 22 pct.
- Langt de fleste rygere begyndte at ryge, inden de fyldte 18 år
- Rygning dræber ca. 14 000 danskere årligt
Kontakter
Matilde Powers (A), formand for Furesøs udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, tlf. 7216 5646
Bettina Ugelvig Møller (A), næstformand for Furesøs udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, tlf. 7216 5909
Tine Gram, velfærdsdirektør i Furesø Kommune, tlf. 7216 4800
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
Folkeoplysningsudvalget i Furesø klar med ny formand og næstformand10.4.2026 10:55:27 CEST | Pressemeddelelse
I marts blev et nyt Folkeoplysningsvalg valgt ind i Furesø. Torsdag den 9. april blev udvalgets formelle arbejde skudt i gang ved årets første møde.
Støtte til frivillige og foreninger i Furesø9.4.2026 09:16:28 CEST | Pressemeddelelse
Designworkshops og trygge fællesskaber for unge fra Furesøgård, Sankt Hans-aktiviteter ved Farum Sø, oplevelsesklubber for udsatte børn i Furesø, Bydelsmødre og musikudstyr til Lillevangs haver. Alle disse initiativer har fået økonomisk støtte gennem puljer fra Furesø Kommune, der skal understøtte frivillige indsatser.
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

