Furesø fortsat Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune
10.9.2019 12:52:26 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
’Har I tænkt på juleassistencen? Ellers har vi allerede nu en håndfuld gode kandidater.’
Sådan lyder et Linkedin-opslag fra Furesø Jobcenter henvendt til Furesøs virksomheder, og det er rettidighed som den, der er med til at sikre Furesø Kommune titlen som Nordsjællands mest erhvervsvenlige for 7. år i træk.
Det mener Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalget for beskæftigelse og erhverv i Furesø. Han glæder sig over, at Dansk Industris medlemsvirksomheder i Furesø nok engang har vurderet samarbejdet med kommunen og erhvervsklimaet i kommunen til at være så positivt, at Furesø fastholder sin plads som Nordsjællands mest erhvervsvenlige.
”DI’s erhvervsklimaundersøgelse indeholder en række faktorer, som vi har meget svært ved at ændre på som kommune. Derfor er vi glade for, at virksomhederne vurderer os så positivt på faktorer, vi rent faktisk kan gøre noget ved. Furesø Jobcenter rykker fra en 61.plads til en 15. plads i virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med det lokale jobcenter. Det er rigtig flot spring og en stor cadeaux til vores jobcenter,” siger Hasan Yilmaz.
Springet underbygges af, at virksomhederne har stor gavn af jobcentrets indsats for at skaffe dem kvalificeret arbejdskraft. Her går Furesø fra en 28. plads til en 12. plads i årets undersøgelse.
”I Furesø vil vi meget gerne gøre en målrettet og særlig indsats for at få flere ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse. Det kræver, at Furesøs virksomheder tror på, at vi i jobcentret rent faktisk møder deres behov. Det viser undersøgelsen, at vi gør,” konstaterer Hasan Yilmaz, som dog også noterer sig, at andre kommuner har lagt sig i selen for at komme virksomhederne i Nordsjælland i møde.
En række kommuner går frem i undersøgelsen, men Furesø beholder placeringen som Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune.
”Selvfølgelig skal vi også forholde os til det, vi ikke bliver belønnet for. Det er emner, vi tager op til diskussion i vores erhvervskontaktudvalg og andre fora, så på den led giver DIs erhvervsklimaundersøgelse os en årlig strømpil for, om vi er på rette spor i vores erhvervspolitik, siger Hasan Yilmaz.
Blandt andet efterlyser virksomhederne i Furesø, at kommunen hurtigere behandler sygedagpengesager, og at private får lettere ved at byde på kommunale opgaver.
Fakta:
63 furesøvirksomheder og medlemmer af Dansk Industri har i år vurderet kommunens erhvervsvenlighed.
Besvarelserne placerer Furesø på en samlet 38. plads blandt landets 98 kommuner mod en 22. plads sidste år.
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
