Fuldtid skal fremtidssikre det kommunale arbejdsmarked
Mangel på arbejdskraft er en alvorlig udfordring på velfærdsområderne. Samtidig arbejder omkring 40 procent af medarbejderne i den kommunale sektor i dag på deltid. Hos nogle grupper er andelen endnu større. Det gælder for eksempel i ældre- og sundhedssektoren, hvor næsten 80 procent er ansat i en deltidsstilling. Det kræver handling.
Ud over de gavnlige effekter af flere hænder i en tid med mangel, så er det at få flere op i tid også vigtigt for ligestillingen mellem kønnene. Deltidsansættelser har store privatøkonomiske konsekvenser for den enkelte medarbejder herunder lavere livstidsindkomst og pension.
Et kommunalt arbejdsmarked, hvor udgangspunktet er fuldtid, vil også være med til at gøre ansættelse i kommunerne mere attraktiv, herunder for de unge, der står foran uddannelsesvalg.
Parterne tager nu i fællesskab fat på at udfordre og finde løsninger på deltidskulturen i kommunerne med respekt for, at en så stor forandring kræver tid. Den fælles målsætning forventes derfor ikke at blive indfriet på kort sigt, men kræver derimod et langt sejt træk. Indsatsen for et fremtidigt kommunalt arbejdsmarked, hvor langt flere ansættes på fuldtid, handler i høj grad om at udvikle og tilpasse de kommunale arbejdspladser, så fuldtidsansættelse bliver attraktivt for den enkelte medarbejder, gavner arbejdsmiljøet og samtidigt er muligt ift. driften. Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med 10-15 nøglekommuner, som sammen med parterne skal udvikle og afprøve handleplaner og redskaber, som bredes ud til de øvrige kommuner.
Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler siger:
”Det her er et vigtigt skridt i at fremtidssikre det kommunale arbejdsmarked. Vi skal ganske enkelt lykkes med at få flere kommunale medarbejdere op i tid, hvis vi skal løse udfordringen med mangel på hænder. Det kræver, at alle parter har vilje til og mod på at ændre vores praksis og kultur samt afprøve nye veje. Det er en svær opgave, men jeg har store forventninger til, hvad vi kan opnå, når alle parter lægger kræfterne i.”
Formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib siger:
”Fuldtid som det normale er vigtigt for ligestillingen på arbejdsmarkedet. Målsætningen er at give medarbejderne mulighed for at komme på fuldtid, og det skal naturligvis bakkes op af et sundt arbejdsmiljø. Jeg er samtidig glad for, at vi som parter er blevet enige om en langsigtet ambition, hvor vi bl.a. opfordrer landets kommuner til, at stillinger som udgangspunkt opslås på fuldtid.”
Projektet sættes i gang hen over foråret, hvor muligheden for at deltage som nøglekommune også vil blive meldt ud. KL og Forhandlingsfællesskabets fælles målsætninger er vedlagt.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Sammen mod vold, trusler og chikane: Nyt netværk skal skabe tryggere arbejdspladser11.9.2025 07:01:03 CEST | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til et nyt netværk, der skal føre til en styrket indsats for at forebygge og håndtere arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold, trusler og chikane på de kommunale arbejdspladser.
Takstlofter på krisecentre og herberger er et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt socialområde5.9.2025 14:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt, at der nu endelig kommer en ny styringsmodel for herberger og kvindekrisecentre, lyder det fra KL, der længe har peget på behovet for i højere grad at kunne holde styr på, hvem der kan slå sig ned som herberg.
Historisk stor donation skal gøre hverdagen for landets mindste børn endnu bedre4.9.2025 06:01:09 CEST | Pressemeddelelse
LEGO Fonden uddeler 100 millioner kr. til lokal kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i dagtilbud i 16 kommuner. Initiativet realiseres i et fælles partnerskab mellem KL, Komponent og Professionshøjskolerne.
Fem forslag fra KL: Sådan dæmmer vi op for snyd og svigt på socialområdet31.8.2025 08:43:16 CEST | Pressemeddelelse
Det er dybt uacceptabelt, at kriminelle miljøer infiltrerer socialområdet og svindler med de penge, der ellers skulle gå til udsatte borgere. Derfor fremlægger KL nu fem forslag til, hvordan man kan tage livtag med snyd, svigt og økonomisk kriminalitet på private tilbud.
Arbejdsmarkedets aktører: Sådan ruster vi danskernes arbejdsliv til en ny virkelighed13.8.2025 07:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets vigtigste aktører og eksperter lancerer nu gennem Forum for Fremtidens Arbejdsmarked deres indspil til, hvordan vi i fællesskab fremtidssikrer arbejdsmarkedet i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum