Fuld kompensation til kommuner, der taber trecifret millionbeløb på ny dækningsafgift
20.12.2021 20:08:47 CET | Balance Danmark | Pressemeddelelse
Regeringen og Venstre er blevet enige om en aftale, der sikrer fuld kompensation for de mange kommuner primært uden for hovedstadsområdet, der i forbindelse med en ny aftale om dækningsafgift samlet stod til at tabe ca. 450 mio. kr.
Balance Danmark rejste sagen politisk i weekenden, efter NB Økonomi havde beregnet, at en ny dækningsafgift ville tilbagerulle ca. en tredjedel af omfordelingseffekten fra udligningsreformen i 2020.
”Vi er glade for, at regeringen og Venstre har lyttet til vores helt klare anbefaling om, at de berørte kommuner skal kompenseres fuldt ud. Det er den eneste rimelige løsning,” siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.
Balance Danmark kaldte i lørdags sagen for et kæmpe brud med den revision af udligningsordningen, som et flertal på Christiansborg indgik i 2020.
”Vi blander os ikke i, hvor mange penge bykommunerne vil indkræve fra deres virksomheder. Men som vi i løbet af weekenden har pointeret over for partierne på Christiansborg, skal regningen naturligvis ikke sendes videre til kommunerne i resten af landet. Det sker ikke nu, og det er vi på vegne af de mange kommuner rigtig glade for,” siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.
Den nye lov om dækningsafgift, som et flertal i Folketinget forventes at vedtage tirsdag, går ud på, at virksomhederne skal betale dækningsafgift af en højere grundværdi som en del af den nye ejendomsbeskatning. Som følge af lovændringen bliver indtægten fra dækningsafgiften hævet med ca. 800 mio. kr. En gevinst, som tilfalder større bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet. De resterende kommuner i Danmark vil pga. reglerne om bloktilskud i udligningssystemet tabe omkring 450 mio. kr. Det er de kommuner, som nu bliver kompenseret fuldt ud frem til 2028.
Kontakter
Martin Ø. Carstensen
Chef for Politik og Kommunikation
Tlf.: 23 71 00 43
Mail: mac@balance-danmark.dk
Martin Ø. CarstensenChef for Politik og Kommunikationmac@balance-danmark.dk
Tlf:23 71 00 43Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Folketingskandidater: Markant opbakning til flere uddannelser uden for de største byer20.3.2026 08:17:27 CET | Pressemeddelelse
Et klart flertal af folketingskandidaterne ønsker, at flere videregående uddannelser placeres uden for hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Samtidig bakker et flertal op om, at statens taxameter- og tilskudssystem i højere grad skal tilgodese uddannelsesinstitutioner i områder, der er negativt ramt af den demografiske udvikling.
94 pct. af folketingskandidaterne vil have en national balanceplan19.3.2026 08:16:53 CET | Pressemeddelelse
Et meget stort flertal af folketingskandidaterne mener, at Danmark bør vedtage en langsigtet national strategi og vision for geografisk balance med konkrete mål og initiativer. Balance Danmark opfordrer til, at det omsættes til konkret politik og skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.
Folketingskandidater: Klar opbakning til evaluering af Bedre Balance og flertal for nye udflytninger18.3.2026 11:35:32 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af folketingskandidaterne bakker op om en uvildig evaluering af udflytningsaftalerne Bedre Balance I og II. Samtidig mener et flertal, at der bør gennemføres en ny runde strategiske flytninger af statslige arbejdspladser, og at nye statslige job som udgangspunkt bør placeres uden for hovedstaden.
Ros fra Balance Danmark: Største analyse af udligningssystemet i 30 år17.6.2025 10:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret det kommissorium, der skal danne baggrund for en ny tilskuds- og udligningsreform.
Kommunerne står sammen: KL foreslår bred udligningsanalyse23.1.2025 21:40:30 CET | Pressemeddelelse
Balance Danmark roser KL for at have samlet alle landets 98 borgmestre bag en klar og tydelig anbefaling til regeringen om behovet for en bred og grundig analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
