FTF: Job-gulerod i ghettoudspil går ud over anden velfærd

Som en del af sit nye, omfattende ghettoudspil, vil regeringen øremærke en milliard kr. om året til kommuner, der får indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i uddannelse og arbejde.

Fremover skal det udløse en kontant belønning for hver ekstra ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, der sammenlignet med året før kommer i beskæftigelse. Det samme skal ske, når flere fastholdes på arbejdsmarkedet i længere tid. Det skal også udløse gevinst til kommunekassen, hver gang en ung ikke-vestlig indvandrer og efterkommer færdiggør en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, erklærer sig enig i regeringens mål om at flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund skal i arbejde og uddannelse. Men hun finder det kritisabelt, at regeringen ikke afsætter ekstra penge til formålet, men tager belønnings-milliarden fra en pulje, der allerede for længst er afsat til kommunerne til skoler, daginstitutioner, ældreplejen mv.

”Den model kalder man populært at fodre hunden med dens egen hale. Pengene til denne her nye jobgevinst må nødvendigvis findes ved at skære ned på anden kommunal velfærd; det kommer til at gå ud over borgerne”, siger Bente Sorgenfrey.

Anden velfærd betaler 
Hun pointerer, at økonomien i kommunerne i forvejen er stram, og at der ikke er råd til at igangsætte den ekstra langsigtede og tværfaglige indsats, det kræver at få indvandrere og efterkommere i job – uden at det går ud budgetterne til skoler, børnehaver, plejecentre osv.

Bente Sorgenfrey opfordrer regeringen til at bruge penge på en ordentlig jobindsats for indvandrere og efterkommere. Hvis der ikke følger penge med, vil det presse den øvrige velfærd i kommunerne og betyde, at kvaliteten i indsatsen for andre borgere forringes, påpeger hun.

”Hvis regeringen i stedet giver kommunerne bedre mulighed for at investere i langsigtede jobindsatser for indvandrere og efterkommere vil det gavne hele samfundsøkonomien på længere sigt ved, at flere mennesker kommer i job,”, siger hun.

Matador-penge
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har i pressen argumenteret med, at kommunerne kan finde penge til den særlige indvandrer-jobindsats ved at afbureaukratisere. Kan de ikke det?

”Selvfølgelig kan afbureaukratisering give gevinster i et eller andet omfang; det er fortsat er vigtigt at arbejde med for alle offentlige myndigheder. Men der hersker en udbredt tendens blandt politikerne for tiden til at ville bruge gevinster fra afbureaukratisering, før de overhovedet er høstet. Og så har vi jo reelt at gøre med rene Matador-penge”, siger Bente Sorgenfrey.

Bente Sorgenfrey tvivler stærkt på effekten af at indføre endnu en incitaments-pakke for kommunerne.

"Vi har ikke brug for flere gulerødder. Kommunerne har allerede stærke økonomiske incitamenter til at få indvandrere – og alle andre ledige – i job. Så om en ny økonomisk gulerod flytter noget samlet set, er jeg skeptisk overfor. Det, der virker, er at investere i indsatser, der bringer mennesker i job", siger hun.

Øger den sociale ulighed
Som en del af ghettoudspillet vil regeringen samtidig sætte ydelsen ned for kontanthjælpsmodtagere, der flytter til en ghetto og helt stoppe for tilflytningen af mennesker med integrationsydelse til ghettoerne.

”Jeg er enig i, at vi skal sikre, at ikke-vestlige indvandrer og efterkommere på offentlig forsørgelse ikke klumper sig sammen i ghettoerne. Men når det er sagt, er jeg grundlæggende bekymret for, at regeringens automatsvar på løsning af alle problemer er at sætte ydelser ned. For det kan ikke andet end føre til øget ulighed”, siger Bente Sorgenfrey.