Frygt for fugleinfluenza i frugtbar falkebestand

I år er det lykkedes 15 par vandrefalke i Danmark at få æg eller unger. Og mindst 35 unger er kommet på vingerne. I alt er der observeret 22 falkepar i Danmark, men syv af dem er ikke lykkedes med æg eller unger, men har nøjedes med at tage tilløb til et familieliv.

Midt i glæden over et frugtbart falkeår og en stabil bestand de seneste ynglesæsoner, er der dog en vis bekymring for, at fugleinfluenza kan give den danske bestand et dyk.

En af hunnerne fra et af de to ynglepar på Møns Klint er i løbet af sommeren dokumenteret død af fugleinfluenza og siden efteråret 2020 er adskillige vandrefalke i Danmark fundet døde med mistanke om, at de er bukket under på grund af den virussygdom, der har reduceret den svenske bestand betragteligt.

- I Sverige skønnes en vis andel af landets bestand på cirka 1.000 par vandrefalke at være døde på grund af fugleinfluenza. Endnu er der ikke fuldt overblik over antallet af døde. Da epidemien tilsyneladende ikke er slut, kan vi godt frygte, at den danske bestand også risikerer at gå ned i antal. Særligt hvis virus muterer og skaber nye smitsomme typer af fugleinfluenza, der rammer falkenes byttedyr, så rovfuglene på den måde får smitten i sig, siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler data om Danmarks vandrefalke og hvert år stykker det nationale ynglefacit sammen.

Fra 1 til 15-20 par på 20 år

Danmarks ynglebestand af vandrefalk har siden omkring årene 2018/2019 fundet et niveau omkring 15-20 par.

Fremgangen skal ses i lyset af, at et enkelt falkepar for 20 år siden slog sig ned for at yngle i den danske natur efter at arten i knap 30 år forinden havde været fraværende som ynglefugl i Danmark.

På den vis repræsenterer vandrefalken en ornitologisk solstrålehistorie på linje med havørnens genindvandring og den røde glentes fremgang.

- Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det er tilfældet i disse år. I 1800-tallet var der formentlig højst 10-15 ynglepar af vandrefalk i Danmark. Nu oplever vi så hvert år omkring en snes par, der forsøger at yngle. 20-25 lokaliteter er blevet mere eller mindre faste levesteder for falkene, siger Niels Peter Andreasen.

De mest oplagte redelokaliteter på stejle klippesider og klinter på Bornholm, Møn og Stevns er ved at være optaget af vandrefalke. Men der er muligheder for flere ynglepar på broer og høje bygninger i særlig grad i havnebyer. Denne type af potentielle redesteder var begrænsede i 1800-tallet og tidligere i historien.

Forkærlighed for kraftværker

Nutidens vandrefalke har en forkærlighed for at slå sig ned på høje og bastante kraftvarmeværker og i havneområder med siloer og industribygninger. Der har de senere år været ynglepar på Kyndbyværket ved Roskilde Fjord, Stålværket i Frederiksværk, Skærbækværket ved Fredericia, Stigsnæsværket på Vestsjælland, Fynsværket ved Odense Fjord, Esbjergværket og Vestforbrændingen i Glostrup ved København. De senere år har også Nordjyllandsværket nord for Limfjorden haft ynglepar af vandrefalke, men her er begge fugle forsvundet.

Ved Aabenraa havde vandrefalken for et par år siden et ynglested på Enstedværket. Da værket blev sprængt i luften, sluttede en falkeepoke på stedet.

- Vandrefalke foretrækker store højder til deres æg og unger, gerne 80 meter oppe eller derover, siger Niels Peter Andreasen.