Frivillige maler 100 års historie op på genforeningssten

I 2020 kan hele landet fejre,at det er 100 år siden, at Danmark geografisk blev til det land, vi kender i dag. I 1920 fik vi nemlig Sønderjylland tilbage i kongeriget, efter det havde været under tysk herredømme siden krigen i 1864. Genforeningen havde så stor betydning for danskerne rundt om i hele landet, at man i de fleste sogne skillingede sammen for at rejse særlige mindesten med inskriptioner. Som tiden er gået, er mange af stenen gået i de historiske glemmebøger, blevet tilgroet og skriften er falmet. Indtil den dag, hvor Dorte Meiling fik lyst til at gøre noget ved en af dem, der stod tæt på hendes hjem.
- Jeg henvendte mig til Næstved Kommunes Park og Vej for at høre, om de havde nogle planer for stenen. Det havde de ikke, men under vores samtale fik jeg fortalt, at jeg selv har arbejdet med at tegne og male, så de spurgte – først lidt for sjov – om jeg selv havde lyst til at gå i gang. Vi aftalte, at de skulle rense stenen, købe pensel og maling, og så ville jeg male teksten op, fortæller Dorte Meiling.
Hun har tidligere haft et hobbyfirma, hvor hun har designet og tegnet påklædningsdukker i nationaldragter, som er blevet solgt via lokalhistoriske museer landet over.
Historien skal leve
Efter første opmaling fik en anden borger øje på projektet og foreslog, at de slog pjalter og pensler sammen. Det var Poul Luttermann, der havde en fortid som reklametegner, og han havde også gået og ærgret sig over, hvordan historien forfaldt for øjnene af ham.
- Generationerne før os har sat de her sten, fordi det virkelig har betydet noget for dem. Mere end vi rigtigt forstår i dag. Man gør sig ikke klart, hvor stort det har været. For mange har det næste været et traume, at Danmark var blevet delt op, også her på Sjælland. Men jeg synes ikke, historien må gå i glemmebogen. Den skal leve ude blandt os. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi kunne indgå et samarbejde med kommunen, så de næste generationer også kan få øje på historien, fortæller Poul Luttermann.
Og den tankegang deler han med Helle Jessen, formand for Teknisk Udvalg.
- Det er et skønt initiativ. Når frivillige og kommunen hjælpes ad, kan vi sammen skabe fantastiske resultater. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det store arbejde og det fantastiske resultat skal tilskrives Dorte og Poul, siger hun.
Et godt samarbejde
Helt praktisk har arbejdet foregået på den måde, at Dorte er begyndt med at male i den ene ende af teksten og Poul i den anden. Nogle steder har malingen været så afskallet, at de har måtte føle sig frem i mejslingen. Og andre steder har huggearbejdet været slidt, hvilket også har gjort det sværere at tyde. Men heldigvis er alle sten registreret på http://ambirk.eu/genforeningsstene/naestved_kommune.htm , hvor der står, hvordan de enkelte sten er rejst, hvem der har taget initiativ til at rejse dem, og hvad der står på dem.
- Det kræver stor koncentration at male bogstaverne op. Malingen må endelig ikke løbe, og tykkelsen på bogstaverne skal være helt ens. Så det er ikke noget med at sidde og small talke imens. Man fordyber sig 100 procent i opgaven, også selv om man måske skal stå i nogle underlige og ukomfortable stillinger, fortæller Dorte Meiling.
17 genforeningssten
Egentlig er der 20 genforeningssten rundt om i byerne i Næstved Kommune, men tre af dem var i god stand, og der var derfor ingen grund til at restaurere disse. Men de 17 andre er nu vasket, renset og malet. Stenene er meget forskellige. Skriften er bibeholdt i de originale farver sort, hvid og rød. På nogle står der blot ”Genforeningen 1920”, mens der på en anden står et helt digt, som er særligt skrevet til lejligheden. Vil man rundt og besøge alle stenen, har NæstvedArkiverne lagt en rute på Historisk Atlas. Se mere her: https://historiskatlas.dk/@55.2798975,11.8501282,10z
Stenene er nu også blevet fredet af Staten. I alt er der 650 genforeningssten i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Stenopmaler, Dorte Meiling, telefon 55 75 19 45
Park- og vejchef, Morten Toft Hansen, telefon 55 88 64 79
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Se kortet: Her er treparternes forslag til den grønne arealomlægning i Næstved Kommune8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
700 husstande i Næstved Kommune har fået besked om, at dele af deres arealer er foreslået som projekter i arbejdet med Grøn Trepart. Nu er kortet offentligt tilgængeligt.
Borgerservice åbner for stemmer til kommunal-, regional- og ældrerådsvalg7.10.2025 11:38:45 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 7. oktober 2025 er det muligt for borgere i Næstved Kommune at brevstemme til kommunalvalget, regionalvalget og ældrerådsvalget. Brevstemmer kan afgives hos Borgerservice frem til og med fredag den 14. november.
Banebrydende pilotprojekt gør klimaregnskab til en naturlig del af virksomheders økonomiske nøgletal6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen og Næstved Kommunes Ressource City har sat sig for at gøre virksomheders klimadata lige så pålidelige og anvendelige som finansielle nøgletal. Dermed skal der bygges bro mellem virksomheders bogføring og deres klimaregnskab.
Nimatic ApS og Næstved Madservice modtager Social Pris Næstved 20252.10.2025 18:26:35 CEST | Pressemeddelelse
For ottende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe folk i arbejde. Der var kommet 54 indstillinger til prisen, som i år går til produktionsvirksomheden Nimatic ApS og kommunens produktionskøkken, Næstved Madservice.
Ny legeplads er på vej på Axeltorv25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny legeplads på Axeltorv skal tiltrække flere familier og skabe mere liv i Næstveds bymidte. Legepladsen bliver væsentlig større end den nuværende og forventes at åbne dette efterår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum