Fritvoksende græsrabatter er dårligt nyt for allergikere
3.12.2019 13:18:16 CET | Astma-Allergi Danmark | Pressemeddelelse
Flere kommuner planlægger at lade græsset vokse frit langs landevejene for at give føde og levesteder til insekter. Det sker sandsynligvis som følge af de senere års stigende fokus på aktivt at øge grønne områder og insektfremmende beplantning. Højt græs, der blomstrer, gør dog mennesker med pollenallergi syge.
Allergi overfor græspollen er den mest udbredte pollenallergi i Danmark. Mere end 500.000 danskere (ca. 14% af den voksne befolkning) lider af græspollenallergi og har høfebersymptomer. Sæsonen for græs er lang, og kan være meget hård at komme igennem for allergikere, som ofte kan have flere sygedage på grund af deres allergi. I 2019 fik foreningen en henvendelse fra et medlem, der var så stærkt generet af græs langs vejkanterne, at vedkommende måtte tage bilen til arbejde i stedet for cyklen, og som på de værste dage måtte lægge sig syg fra arbejde. Det er desværre ikke unormalt at være syg af pollenallergi.
Græs frigiver mindre pollen, når det trimmes
For Astma-Allergi Danmarks medlemmer og for borgere i øvrigt med pollenallergi har det stor betydning for helbred og livskvalitet, at kommunerne holder græsset nede, fordi man dermed mindsker mængden af græspollen i luften. Når græs får lov at vokse frit, så går det i blomst og frigiver store mængder pollen. Normalt kan man begrænse græssets blomstring, og dermed udledningen af pollen, ved at slå det igennem blomstringssæsonen.
Insekter har glæde af blomster – ikke græs
En vigtig pointe, når det kommer til biodiversiteten, er, at de vilde danske bier ikke får ret meget glæde af højt græs. Græs bliver nemlig bestøvet gennem vinden og ikke af insekter, som fx bier. Når planter er vindbestøvede, betyder det, at der ikke er nogen insekter, som får føde fra deres blomstring. Bierne kan altså hverken bruge græs som føde eller levested.
Samtidig er græs en meget dominerende plante. Når græs vokser frit, tager det både sol, vand og plads fra de vilde markplanter. Vilde markplanter er ellers netop de planter, som kan bidrage med føde til bier og sommerfugle. Markplanter er som oftest også insektbestøvede, og planternes pollen transporteres derfor ikke i luften. De udgør derfor ikke et problem for pollenallergikere.
Vilde markblomster er bedre for både bier og pollenallergikere
Astma-Allergi Danmark samarbejder med foreninger, der arbejder for rigere natur og biodiversitet. Det gør vi for at kunne rådgive vores medlemmer. Der er bred enighed om, at en øget mængde af vilde markplanter og -blomster vil være bedst for både bier og allergikere.
En metode til at opnå flere vilde markblomster, er, at fjerne græsset ved at skrælle det øverste jordlag af og derefter udså frøblandinger med markblomster. Der findes andre metoder, som også kan bidrage til biodiversiteten ved flere markplanter – men at lade græsset stå, er ikke den mest effektive eller hensigtsmæssige af dem.
Astma-Allergi Danmark håber, at kommunerne vil have det store antal syge borgere, der bor og færdes i deres kommune, med i tankerne, hvis de overvejer at lade græsset stå.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere oplysninger:
Anne Holm Hansen
vicedirektør i Astma-Allergi Danmark
tlf. 20 82 25 76
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skoleliv, madpakker og anafylaksi: Er mit barn i trygge hænder?27.8.2026 10:24:33 CEST | Pressemeddelelse
Når Simone Ulv Kankowski sender sin 7-årige datter i skole, kræver det tillid til, at de voksne kan håndtere hendes alvorlige allergi. Med kampagnen ’Reagér + Red + Ring’ vil Astma-Allergi Danmark hjælpe pårørende, lærere og pædagoger til at kunne genkende anafylaksi og redde mennesker med alvorlige allergiske reaktioner.
Kommuner har brug for hjælp til allergivenlig beplantning18.6.2026 08:44:33 CEST | Pressemeddelelse
1 million borgere lider af pollenallergi, der bliver udløst og forværret af allergifremkaldende beplantning i landets by- og boligområder. 70 procent af kommunerne ønsker nu retningslinjer for håndtering af beplantning, der giver danskerne kroniske sygdomme og koster milliarder for samfundet. Astma-Allergi Danmark har anbefalinger til retningslinjer klar.
Sæsonen for græspollen er nu i gang14.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hundredtusindvis af danskere med græspollenallergi går nu ind i en periode med symptomer fra høfeber og astma. Astma-Allergi Danmark har i dag skudt græspollensæsonen i gang.
Mange birkepollen i Danmark24.4.2026 08:21:01 CEST | Pressemeddelelse
Nu blomstrer de danske birketræer og pollentallene er høje. De mange pollen udfordrer landets 500.000 danskere med birkepollenallergi. Nyt digitalt værktøj skal hjælpe dem gennem sæsonen.
Nu starter birkepollen-sæsonen27.3.2026 08:07:04 CET | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: Birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligt og kan blive intens for de 500.000 danskere med birkepollenallergi. Heldigvis kan de i år få hjælp fra nyt digitalt værktøj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
