Fritrækning af maskiner er farligt arbejde
18.3.2021 10:29:17 CET | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
I februar gik det galt, da en lastvogn skulle trækkes fri med en traktor, hvorved traktoren væltede ned over en person, der afgik ved døden. Der sker desværre hvert år alvorlige ulykker ved fritrækning af maskiner. Det skyldes, at der kan være enorme kræfter på spil, når tungt materiel har arbejdet sig ned i den mudrede jord og derfor skal trækkes fri.
Ulykkerne sker ofte, når der benyttes tov til fritrækning, hvor fritrækningen sker ved direkte træk med andet køretøj – et såkaldt ”slæbetræk”. Så er der risiko for, at en genstand rykker sig løs fra en af de trækkende maskiner og derefter rammer en medarbejder med enorm kraft.
Der sker meget sjældent ulykker, når fritrækningen sker kontrolleret med egnet spil eller det rette bjergningsudstyr.
Gode råd til fritrækning
- Planlæg markarbejdet inden I går i gang: Er det muligt at udføre opgaven uden at køre fast?
- Informer medarbejderne om, hvad de skal gøre, hvis de kører fast. Fritrækning er farligt arbejde, og der bør være en person til stede, som har kendskab til, hvordan man sikkert kan fritrække
- Overvej om I har det rette udstyr, eller om opgaven skal overlades til professionelle, der har det rette udstyr.
- Brug så vidt muligt egnet spil frem for træktov. Ved brug af egnet spil kan fritrækning gøres kontrolleret og medarbejderne kan komme på afstand af fareområdet.
- Brug ALDRIG frontvægten til fastgørelse af træktov eller lignende, Frontvægten er slet ikke dimensioneret til at trække i. Fastgør i stedet træktov hvor leverandøren af maskinen har anvist det, typisk i et specielt forstærket trækøje eller rundt om akslen.
- Sæt ALDRIG kæder og eksempelvis fiberstroppe sammen. Anvend i stedet kæde på kæde og fiberstrop på fiberstrop.
- Brug ALDRIG en gammel traktor uden styrtbøjle til fritrækning.
Kontakter
Venlig hilsen
Lars Flindt Pedersen
Pressechef
lfp@at.dk
Pressetelefon 72 20 93 94
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33 | 2100 København Ø
T 70 12 12 88 | at@at.dk | www.at.dk | Behandling af personoplysninger
Arbejdstilsynet, Danish Working Environment Authority
Landskronagade 33 | 2100 Copenhagen
T +45 70 12 12 88 | at@at.dk | www.at.dk | Processing of personal data
Links
Information om Arbejdstilsynet
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats skal styrke dialogen om sikkerhed i psyki-atrien. Det handler om at være sikre sammen.19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse af vold og trusler om vold i psykiatrien kræver en vedvarende fælles dialog om sikkerhed på arbejdspladserne og læring af voldsulykkerne. Arbejdstilsynet lancerer nu en indsats, der skal inspirere til en stærk sikkerhedskultur i social- og be-handlingspsykiatrien.
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
