Fritidstrafikken er tilbage på Storebæltsbroen

I årets tredje kvartal er fritidstrafikken over Storebæltsbroen for første gang tilbage på niveau med 2019 og tiden før covid-19. Den høje vækst i lastbiltrafikken er aftagende på Storebæltsbroen, mens der fortsat er vækst for godstrafik på Øresundsbron. Samlet bidrager udviklingen positivt til resultatet for årets tredje kvartal.
På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 10,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Personbiltrafikken steg med 10,7 pct. og lastbiltrafikken med 4,5 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.361 mio. kr. og steg 182 mio. kr. i forhold til de første ni måneder af 2021.
Trafikken ligger for første gang på niveau med samme periode i 2019 før pandemien med kun 0,1 pct. til forskel. Vejindtægterne er 125 mio. kr. højere end samme periode i 2019.
Omsætning fra jernbaneanlæg og havneanlæg var på 253 mio. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år.
På Øresundsbron steg trafikken med 55,0 pct. i forhold til samme periode i 2021. Personbiltrafikken steg med 61,0 pct., mens lastbiltrafikken steg med 9,3 pct. I forhold til samme periode i 2019 inden covid-19 pandemien er den samlede trafik fortsat 9,7 pct. lavere.
- Det er første gang siden covid-19, at vi ser fritidstrafik på samme niveau som før pandemien køre over Storebæltsbroen. På Øresundsbron er der også kraftig fremgang i fritidstrafikken og desuden en fortsat høj vækst i lastbiltrafikken. Samlet set bidrager den stigende trafik positivt til resultatet for perioden, men vi forventer fortsat, at årets resultat vil være påvirket af den stigende inflation, siger CEO i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
I resultatopgørelsen er indregnet 50 pct. af resultatet i Øresundsbro Konsortiet I/S, svarende til en indtægt på 1.367 mio. kr.
Koncernens renteudgifter steg til 1.055 mio. kr., hvilket primært skyldes gennemslag af højere inflation.
Resultatet før dagsværdiregulering og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet, blev i årets første ni måneder et overskud på 1.054 mio. kr. mod et overskud sidste år på 1.482 mio. kr. Værdireguleringer inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet blev en indtægt på 19.416 mio. kr.
Koncernens resultat efter værdireguleringer og skat blev et overskud på 15.960 mio. kr. mod et overskud på 2.898 mio. kr. i samme periode sidste år.
Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter tredje kvartal 17,8 mia. kr. og reduceret med 0,6 mia. kr. siden 30. september 2021. Tilbagebetalingstiden udgør 36 år, regnet fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, svarende til 2034.
Forventningerne til resultatet for 2022 nedjusteres til et overskud før dagsværdireguleringer og skat i størrelsesorden 1,0-1,15 mia.kr. Nedjusteringen sker som følge af inflationen, der påvirker koncernens finansieringsomkostninger negativt. Forventningen til helåret tager udgangspunkt i en årlig inflation på 10,1 pct.
Læs delårsrapporten her.
Resultat for Sund & Bælt koncernen 1. januar – 30. september *)
|
|
|
Nettoomsætning, vej (Storebælt) |
2.361 |
2.179 |
Nettoomsætning, jernbane (Storebælt og Øresund landanlæg) |
230 |
227 |
Nettoomsætning øvrige |
59 |
63 |
Nettoomsætning i alt |
2.650 |
2.469 |
Omkostninger ekskl. afskrivninger |
-432 |
-347 |
Afskrivninger |
-566 |
-580 |
Resultat af primær drift (EBIT) |
1.652 |
1.542 |
Finansielle poster ekskl. værdiregulering |
-1.055 |
-398 |
Resultat før værdiregulering |
597 |
1.144 |
Værdiregulering **) |
18.506 |
2.076 |
Resultat før andel fra Øresundsbro Konsortiet I/S |
19.103 |
3.220 |
Øresundsbro Konsortiet I/S’ resultatandel ***) |
1.367 |
501 |
Resultat før skat |
20.470 |
3.721 |
Skat |
-4.510 |
-823 |
Resultat efter skat |
15.960 |
2.898 |
*Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S, Brobizz A/S og BroBizz Operatør A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet I/S, der står for driften af Øresundsbron.
**) Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles. Værdireguleringen har ikke nogen effekt på virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.
***) I resultatet fra Øresundsbro Konsortiet I/S indgår i perioden en indtægt på 910 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatandelen før værdireguleringer i koncernen udgør et overskud på 457 mio. kr. Samlet set udgør resultatet før værdireguleringer og skat for koncernen inkl. Øresundsbro Konsortiet I/S et overskud ud på 1.054 mio. kr.
Biltrafik over broerne 1. januar – 30. september
|
|||||
Biler pr. dag |
2022 |
2021 |
Vækst 2022/21 |
2019 |
Vækst 2022/19 |
|
32.151 |
29.038 |
10,7 pct. |
32.696 |
-1,7 pct. |
Lastbiler |
4.733 |
4.532 |
4,5 pct. |
4.171 |
13,5 pct. |
Busser |
93 |
54 |
73,2 pct. |
137 |
-32,0 pct. |
I alt |
36.978 |
33.624 |
10,0 pct. |
37.004 |
-0,1 pct. |
Øresund |
|||||
Biler pr. dag |
|
|
Vækst 2022/21 |
|
Vækst 2022/19 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Busser |
112 |
51 |
121,7 pct. |
171 |
-34,5 pct. |
I alt |
19.072 |
12.306 |
55,0 pct. |
21.125 |
-9,7 pct. |
Nøgleord
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+4521704450lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Fra 1. juli kan udenlandske lastbiler nægtes passage ved Storebælt efter dom for ubetalt vejafgiftsbøde30.6.2025 12:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder en lovændring i kraft, som giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage ved Storebæltsbroen, hvis de har en dom for ubetalt vejafgiftsbøde.
Sommertrafik på Storebæltsbroen24.6.2025 09:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie skydes i gang på fredag, stiger trafikken over Storebælt betydeligt. De travleste perioder hen over sommeren vil være lørdage og søndage mellem klokken 10 og 17. På fredag starter skolernes sommerferie og for mange betyder det en tur over Storebælt på vej mod feriedestinationen. Derfor vil trafikken stige betydeligt allerede i weekenden. Ikke bare på Storebæltsbroen, men i hele landet. Generelt forudser Sund & Bælt øget trafik hen over sommeren, og omkring weekender vil der opstå perioder med tæt trafik og længere rejsetid. De travleste perioder i retning mod Fyn og Jylland vil være på lørdage og søndage mellem kl. 10:00 og kl. 14:00. I retning mod Sjælland er trafikken tættest lørdage og søndage mellem kl. 11:00 og kl. 17:00. ”Vi er mange, der skal krydse Storebælt i ferien, og det kan selvfølgelig mærkes på broen - især lørdag og søndag er store rejsedage. Vi opfordrer derfor til at benytte vores ekspresbaner med en bizz eller nummerpladebetaling, så man kom
To transportministre åbner kæmpe LEGO-udstilling23.6.2025 15:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indviede mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling om Danmarks største infrastrukturprojekt i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
GENUDSENDELSE - Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND mandag den 23. juni20.6.2025 09:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Mindre virksomheder vinder stort på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen18.6.2025 09:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1100 underleverandører har nu bidraget til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. To ud af tre af de bidragende virksomheder er danske. SMVdanmark glæder sig over de muligheder, som især små og mellemstore virksomheder har grebet på tværs af alle sektorer i det store anlægsprojekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum