Fremtidens RNA-medicin

Postdoc i nanoscience Mette Galsgaard Malle og professor i nanoscience Jørgen Kjems står for denne tirsdags naturvidenskabelige foredrag med et højaktuelt emne.
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA. Effekten har langt hen ad vejen været meget tilfredsstillende. Med dette vellykkede startskud har RNA-forskere øjnet muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til mange andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er inden for de sidste par år eksploderet. RNA kan nemlig bruges til meget mere end at vaccinere mennesker.
Mange værdifulde anvendelsesmuligheder
Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør, at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.
RNA kan for eksempel hjælpe kroppen med at programmere sine immunceller til specifikt at angribe kræftceller. Det kan også kode for livsvigtige proteiner, som er beskadigede i forbindelse med genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og muskelsvind. RNA kan endvidere designes til at angribe og fjerne inflammatoriske stoffer i forbindelse med autoimmune sygdomme som diabetes og gigt.
Bedre metoder skal udvikles
Før RNA kan blive en udbredt del af vores medicinske behandlinger, er der dog en række problemer, forskerne skal løse. Helt grundlæggende har vi brug for bedre metoder til at føre RNA-medicinen ind i kroppen. Metoder, der sikrer, at RNA-molekylerne kan modstå kroppens forsvarssystemer og uskadt nå frem til målet.
Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin, der findes allerede, og den forskning, der potentielt kan bane vejen for, at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.
Naturvidenskabelige foredrag i Næstved
Foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” bringer engagerede forelæsere, der holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben til hele Danmark via streaming direkte fra Aarhus Universitet. Du kan se mere om de enkelte foredrag på Aarhus Universitets hjemmeside ofn.au.dk
Foredraget finder sted tirsdag den 18. april kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk Foredraget vil blive streamet live fra Aarhus Universitet kl. 19.00, så kom gerne senest kl. 18.45.
Kontakter
Andreas Lønstrup PoulsenKulturformidler
Tlf:5588 4149alopou@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Lad dig fascinere af broer på Næstved Bibliotek12.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. maj kl. 16:30 til 18:00 varmer Næstved Bibliotek op til konkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere med konceptet 'Broer & bobler'. Kom og lad dig smitte med, hvor fantastiske broer er.
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
It-kriminalitet og sikker færden på nettet25.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum