Fremtidens fødevarer: Vi skal slippe teknologien løs
5.11.2021 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Teknologien skal slippes løs over hele den danske fødevarebranches værdikæde som en vigtig hjælper i bestræbelserne på at opnå målene med den grønne omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. Det sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn på konferencen Fremtidens fødevareproduktion på Teknologisk Institut i Taastrup torsdag.
- Vi har i hvert enkelt led brug for original ny viden, og vi skal slippe den teknologiske kreativitet løs. Vi skal både hjælpe forbrugerne til at spise mere klimavenligt med den ene hånd og med den anden hånd hjælpe fødevareerhvervene med at producere mere klimavenligt. Det er en vildt interessant fremtid den danske fødevaresektor går i møde, sagde Rasmus Prehn.
Han fremhævede den nyligt indgåede aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som et bredt flertal af Folketinget står bag. Ud over den planlagte konkrete danske reduktion af udledningen af drivhusgasser, kan Danmark gentage eksportsuccesen som det gjorde sig gældende med vindmøller.
- En stor del af vores strategi med at være et foregangsland er, at vi kan være eksemplets magt. Hvis vi viser vejen, kan vi også sælge det til andre, sagde Rasmus Prehn.
Kig ind i fremtiden
Til konferencen var samlet en lang række repræsentanter for fødevareerhvervene sammen med forskere som tog et kig ind i fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.
Deltagerne fik bl.a. ny viden om fx udnyttelse af reststrømme i den eksisterende fødevareproduktion, om nye råvarer til fremstilling af grønne produkter, metoder til optimering af smag og tekstur af nye grønne fødevarer, så de stadig falder i forbrugernes smag, samt indlæg om fremtidens grønne emballager og cirkulær økonomi i fødevareproduktionen.
- Fødevareproduktionen udgør 26 procent af verdens CO2-udledning, og her kan udnyttelse af sidestrømme i fødevareproduktionen, nye råvarer som græsprotein, insekter og tang og alger som nye ingredienser være en del af løsningen, sagde centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen i forbindelse med præsentationen Teknologiske Løsninger – fra nye råvarer til grønne produkter.
Ud over indlæg fra eksperter bød konferencen også på rundvisning på Teknologisk Instituts forsknings- og udviklingsfaciliteter indenfor emballage, digitalisering og proceskontrol. Desuden kunne deltagerne selv smage på bud på fremtidens klimavenlige fødevarer som fx insektprotein og produkter fra sidestrømme i fiskeindustrien.
Smag er vigtigt
Direktør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut, påpegede overfor deltagerne, at der med kombinationen af krav om reduktion af fødevaresektorens klimabelastning, de globale klimaforandringer og befolkningstilvækst er en risiko for, at der kommer fødevaremangel i fremtiden.
- Hvis vi skal løfte bæredygtigheden, er der ikke nogle quick-fixes. Vi skal have fat i hele værdikæden. Men vi skal også kigge på os selv. Vi behøver ikke spise det, vi kender og godt kan lide, hele tiden. Vi skal også være åbne for nye fødevarekilder. Men på den anden side ligger her et ansvar hos producenterne. Hvis ikke de nye klimavenlige fødevarer smager godt, som kommer forbrugerne ikke til at købe dem igen, sagde Lars Hinrichsen.
Nøgleord
Kontakter
Direktør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2663, mail: lhin@teknologisk.dk
Billeder








Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
Teknologisk Institut skal drive autorisationer af klimaskadelige kølemidler24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive en ny digitaliseret udgave af den lovpligtige ordning for autorisation af fagfolk og virksomheder, der arbejder med klimaskadelige kølemidler i køleanlæg, biler og højspændingsudstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
