Fremgang i Orklas chips- og snackforretning trods udfordrende markedsvilkår

Orkla Danmark aflægger 2022 regnskab for sin Confectionery & Snacks enhed, som er markedsleder på det danske chips- og snackmarked. Det er især brands som KiMs og Panda Lakrids, alle forbrugere kender fra butikkerne.
Trods udfordrende markedsvilkår viser regnskabet for 2022 fremgang i omsætning og resultat. Omsætningen udgør 853 mio. kr. i 2022 (750 mio. kr. i 2021), mens resultatet lander på 119 mio. kr. i 2022 mod 112 mio. kr. i 2021.
”Bag regnskabets tal ligger en stærk holdindsats, som vi kan være stolte over. Fremgangen på omsætningen skyldes især, at det er lykkedes at styrke eksporten af chips og snacks, hvor særligt salget til England er vokset. Et marked, som gennem mange år har været vigtigt for os og nu er vokset yderligere. Desuden har Panda Lakrids oplevet vækst i konfekturemarkedet efter en styrket markedsføringsindsats,” forklarer Carsten Hänel, CEO i Orkla Danmark.
2022 har været et udfordrende år med voldsomme prisstigninger på råvarer og energi, samt vanskelige vilkår med hensyn til at skaffe råvarer, især solsikkeolie på grund af krigen i Ukraine. Ukraine har historisk været den største leverandør af solsikkeolie til verdensmarkedet. Under disse vilkår vurderer Carsten Hänel, at resultatet er tilfredsstillende.
”De vanskelige markedsvilkår med stærkt stigende råvarepriser, inflation og høje energipriser førte til, at vi som resten af branchen måtte hæve priserne i 2022. Det er slået igennem på omsætningen, mens indtjeningen på det danske marked ikke er steget,” fortæller Carsten Hänel.
Positive forventninger trods stigende omkostninger
2023 forventningerne til Confectionery & Snacks enheden er positive hos Orkla Danmark med hensyn til videre vækst, men usikkerheden er fortsat stor på grund af den aktuelle verdenssituation med krig i Ukraine og en række følgevirkninger, herunder stadigt stigende indkøbspriser i første halvår af 2023.
”Det er min forventning, at vi i 2023 vil lykkes med yderligere at styrke vores position på markedet inden for chips og snacks, og vi ser også en mulighed for at udvide vores sortiment inden for andre udvalgte snack- og konfekture segmenter,” siger Carsten Hänel.
Fokus på optimering af ressourcer
Selvom 2022 har budt på mange udfordringer har Orkla Danmark fortsat arbejdet med en målrettet reducering af ressourceforbruget i produktionen af chips og snacks – som led i virksomhedens fokus på bæredygtighed.
På virksomhedens to fabrikker i Søndersø, som blandt andet producerer KiMs chips, er der gennem en årrække blevet arbejdet med at udnytte overskudsvarme fra produktionen. Varmtvandsbeholdere er fx erstattet med en gennemløbsvarmeveksler, som sikrer optimal udnyttelse af overskudsvarmen, mens centralvarmeanlæg og ventilationssystemer er optimeret. Som led i et løbende forsøg på at reducere brug af energi har virksomheden i 2022 gjort en målrettet indsats for at reducere gasforbruget til rumopvarmning og varmt vand på udvalgte dele af de to fabrikker.
I 2023 kører Orkla Danmark endnu et projekt – denne gang med henblik på at reducere vandforbruget i chipsproduktionen. Projektet har til formål at minimere vandforbruget i skylningen af kartoflerne, og allerede nu ser man et stort potentiale for reduktion.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
kommunikation.info@orkla.dk
Billeder
Information om Orkla
Om Orkla Danmark
Orkla Danmark blev etableret den 1. marts 2021 gennem en organisatorisk sammenlægning af Orkla Foods Danmark og Orkla Confectionery & Snacks Danmark, men hvor de to enheder forbliver selvstændige, juridiske enheder. Easyfood ejes 90 % af Orkla Foods Danmark og indgår som en selvstændig forretningsenhed i Orkla Danmark.
Orkla Danmark har en stærk brand portefølje med ledende positioner inden for fødevarer og snacking. Vi beskæftiger ca. 630 medarbejdere og har fem fabrikker fordelt i Kolding, Skovlund, Skælskør og Søndersø. Hovedkontoret er placeret i Vallensbæk.
Følg pressemeddelelser fra Orkla
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Orkla
Orkla Danmark i globalt partnerskab: vil lave mad ud af CO₂22.9.2025 09:10:54 CEST | Pressemeddelelse
Orkla Danmark er gået med i et partnerskab, der skal udvikle fremtidens proteinrige fødevarer baseret på CO₂ – en teknologi, som potentielt kan brødføde mere end en milliard mennesker. Arbejdet foregår i et konsortium, der finansieres af Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden.
Simon Mosegaard Fibiger bliver ny CEO for Orkla Danmark13.5.2025 15:52:06 CEST | Pressemeddelelse
Orkla Danmark har ansat Simon Mosegaard Fibiger som ny administrerende direktør med tiltrædelse den 1. august 2025.
Dansk guld for tredje gang21.2.2025 12:18:53 CET | Pressemeddelelse
I konkurrence med en række af verdens største brands kan KiMs for tredje gang og anden gang i træk kalde sig 'Danmarks stærkeste brand', udnævnt af analysebureaet AIM Creates, der hvert år vurderer 62 brands på deres styrke i markedet.
KiMs fejrer 60 år med kærlig hilsen til Jørgen13.2.2025 08:01:20 CET | Pressemeddelelse
I 2025 markerer KiMs seks årtier som en fast del af danskernes hygge. Fra de første saltede peanuts i 1965 til et bredt sortiment af chips og snacks har KiMs sat sit præg på dansk snackkultur. Jubilæet fejres med en storstilet guldkampagne, der både hylder brandets position som Danmarks stærkeste og sender en nostalgisk hilsen til Jørgen – den legendariske figur fra KiMs’ reklameunivers.
KiMs klæder Danmark i guld!2.2.2025 20:04:24 CET | Pressemeddelelse
Danmark vil mandag morgen være klædt i guld som KiMs hylder Guldholdet - og fejrer sin 60 års fødselsdag!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum