Frederiksværk bymidte får plads til leg
Ny legeplads i Frederiksværk skal invitere børn og andre barnlige sjæle til leg og læring med udgangspunkt i byens industrihistorie.
Allerede på tirsdag den 16. marts begynder arbejdet med at anlægge det nye uderum i parken på Artilleripladsen. I den forbindelse vil enkelte træer desuden blive fældet, som et led i forberedelserne. Det forventes, at legepladsen vil være færdig i midten af maj.
Når den nye legeplads står klar, vil der nær Arsenalet tone sig et helt lille landskab op inspireret af byens og lokalområdets historie. Landskabet vil bestå af fire dele kaldet "Værket", "Byen", "Krudtværket" og "Landskabet".
Her vil du blandt andet kunne kaste dig ud i kunsten at støbe kanoner, kugler eller støbejernsgryder i sandkassen, følge bronze- og støbejernsspor i det store klatrestativ, eller du kan tage en tur i den snoede rutsjebane i den industrielle konstruktion ’Værket’.
For de mindre børn vil der i fremtiden inviteres til rollelege som smed og bødker i minibyen, en snurretur i det gamle møllehjul, som udgøres af karussellen eller tage et velfortjent hvil i en hængekøje. Er dit barn mere til fart over feltet, så er en løbetur på vandet, hop på trampolinen i ’kanalen’ eller en gyngetur på Arresø måske lige noget for dem. Den samlede legeplads vil byde på leg og læring til børn fra etårsalderen og opefter.
Mere end blot et uderum
Udvalgsformanden for Kultur, Idræt og Demokrati glæder sig over, at Frederiksværk får endnu en legeplads til glæde og gavn for byens børn og andre besøgende:
”Med den nye legeplads får vi ikke bare endnu et rekreativt område, der indbyder til udendørs aktivitet og hyggeligt samvær med familie og venner. Det bliver også et sted, som kombiner leg med læring om byens historie og industrielle arv, som netop er kendetegnet for Frederiksværk. Det er mit klare håb, at hvad enten de besøgende tager en rutsjetur, støber eller tager et hvil, så vil den nye legeplads blive noget, som børnene vil huske i Frederiksværk på en god måde og måske endda invitere til at tage de voksne i hånden og se på nogle af de mange andre gode oplevelser, som byen har at byde på," siger Helle Vibeke Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati.
Opførelsen af den nye legeplads sker i et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Realdania.
Legepladsen er desuden det første blandt flere tiltag omkring Mølledammen. Over det næste år vil området undergå en større fornyelse, som har til formål at binde byen bedre sammen og fremhæve den unikke lokale industrihistorie omkring stålproduktion og Arresø Kanal. De nye tiltag sker som en del af kommunens projekt STÅLSAT BY, hvor flere tiltag allerede er realiseret langs Allégade og omkring Nordtorvet.
Kontakter
Helle Vibeke Lunderød
Udvalgsformand for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune
E-mail: helu@halsnaes.dk
Mads Farsø
Specialkonsulent i Halsnæs Kommune
E-mail: mafar@halsnaes.dk
Telefon: 3034 8532
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Nu får projekter del i visionspuljen21.4.2021 09:37:28 CEST | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune har netop fordelt midlerne i visionspuljen for 2021. Og madoplevelser i det fri, festivaler og maritime aktiviteter er bare nogle af de projekter, der har fået tildelt støtte.
Motorvej NU – lyder opråbet fra store virksomheder i Nordsjælland16.4.2021 10:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Flere nordsjællandske virksomheder efterlyser handling bag ordene om bedre infrastruktur til gavn for væksten i regionen.
Her kan du blive testet i Halsnæs14.4.2021 15:26:31 CEST | Nyhed
Med den gradvise genåbning af Danmark og coronapassets indtog er der stor efterspørgsel på og behov for at blive testet for COVID-19. I Halsnæs er der flere steder, hvor du kan lade dig teste.
Er du blevet vaccineret? Sådan får du dit coronapas12.4.2021 15:30:44 CEST | Nyhed
Når du er blevet færdigvaccineret mod COVID-19, kan du få et coronapas, som under den løbende genåbning af Danmark vil være din adgangsbillet til mere og mere.
Skoler og liberale erhverv i Halsnæs åbner igen9.4.2021 13:04:59 CEST | Pressemeddelelse
Et faldende niveau af smitte med COVID-19 betyder, at skolerne i Halsnæs fra næste uge kan genåbne. Også de liberale erhverv får lov til at åbne.
Gode og coronavenlige naturoplevelser i påsken2.4.2021 06:00:00 CEST | Nyhed
De traditionelle påskefrokoster med familie og venner er aflyst i år, men det betyder ikke, at I ikke kan få en god påskeoplevelse sammen. I Halsnæs er der nemlig en masse coronavenlige naturoplevelser, som venter på jer.
Liberale erhverv åbner ikke i Halsnæs den 6. april31.3.2021 19:11:39 CEST | Nyhed
Halsnæs Kommune har netop fået besked fra Erhvervsministeriet om, at der i en række kommuner ikke bliver tale om en genåbning af de liberale erhverv den 6. april. Halsnæs Kommune er blandt disse kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum