Fredensborg Skov og Have trives i nye omgivelser
25.8.2021 09:28:07 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Flere og flere ønsker sig en robotplæneklipper til at klare græsplænen. Det mærker man også i Fredensborg Skov og Have, hvor flere ansatte nu er specialister i de små selvkørende plæneklippere. Langt den største del af virksomhedens omsætning kommer dog fortsat fra salg og reparation af store have- og skovmaskiner til professionelle, fortæller ejer Henrik Brunholm, der samtidig glæder sig over den stadig stigende omsætning:
”For seks år siden måtte vi finde en ny adresse, da vi var løbet tør for plads på Kongevejen 86. Det hjalp kommunens erhvervsservice os med, og i 2015 kunne vi så flytte til vores nuværende placering. Her har vi brugt mange kræfter på at sætte lokalerne i stand og i det hele taget gøre området pænt og ordentligt, så vi præsenterer os godt mod vejen. Vi ligger jo ved en af de store indgange til Fredensborg, og så skal tingene altså være i orden”, siger Henrik Brunholm, som overtog virksomheden i 2010 og driver den sammen med sin kone, Edith. Henrik er derudover medlem af kommunens erhvervsråd.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen besøgte forleden virksomheden sammen med repræsentanter for erhvervslivet i kommunen.
”Jeg er oprigtig glad for, at vi kunne hjælpe Fredensborg Skov og Have med en god ny placering og plads til vækst. For det er vigtigt, at vi som kommune yder en aktiv indsats for vores erhvervsliv og hjælper dem, hvor og når vi kan. Derudover glæder jeg mig over, at virksomheden nu beskæftiger hele 15 medarbejdere, uddanner lærlinge og på den måde også tager ansvar for at uddanne næste generation”, siger borgmesteren.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
