Skou Gruppen

Fredensborg Kommune indgår rammeaftale med Skou Gruppen

Del
Med den nye rammeaftale kommer Skou Gruppen til at udføre tømrer-, snedker- og murerarbejde på kommunens bygninger i de kommende fire år. Aftalen omfatter vedligeholdelse og reparation samt mindre til- og ombygninger på kommunens bygninger. Desuden ønsker kommunen fokus på bæredygtighed, hvilket Skou Gruppen også skal komme med inspiration til.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) fra Fredensborg Kommune og direktør Martin Skou Heidemann fra Skou Gruppen giver hinanden håndslag - foran en af Skou Gruppens eldrevne servicebiler. Billede kan frit benyttes ved omtale af rammeaftalen.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) fra Fredensborg Kommune og direktør Martin Skou Heidemann fra Skou Gruppen giver hinanden håndslag - foran en af Skou Gruppens eldrevne servicebiler. Billede kan frit benyttes ved omtale af rammeaftalen.

”Vi er glade for den tillid, som Fredensborg Kommune viser os med indgåelsen af aftalen. Jeg er sikker på, at kommunen vil komme til at nyde godt af, at vi i forvejen har lignende rammeaftaler med en række hovedstadskommuner og med Region Hovedstaden. Derfor har vi også en afdeling med medarbejdere, som er vant til at håndtere serviceopgaver,” siger direktør Martin Skou Heidemann.

Planlagte opgaver og akut udbedring af skader
Skou Gruppens servicehåndværkere – tømrer, snedkere og murere – kommer til at arbejde med både planlagte opgaver og med daglige vedligeholdelsesopgaver af Fredensborg Kommunes ejendomme i de kommende fire år.

Kommunen kan også tilkalde håndværkere, når der pludselig opstår skader på bygningerne. Det kan eksempelvis være hærværk, vandskader eller stormskader.

Ydermere har kommunen inden for aftalen mulighed for at involvere Skou Gruppens håndværkere i mindre entrepriser i forbindelse med tilbygninger og ombygninger.

Kendte ansigter og en brugervenlig IT-platform
”Det er vores erfaring, at kommunerne holder af, at vi sender de samme folk ud på opgaverne i kommunen hver gang. Og det tilstræber vi også, for på den måde lærer vi ejendommene at kende og kan arbejde mere effektivt,” siger Martin Skou Heidemann.

Han fortæller, at Skou Gruppens serviceafdeling i dag omfatter fire funktionærer og 30 håndværkere. Desuden har Skou Gruppen en IT-platform, hvor kommunen både kan bestille opgaver, se hvad der er under udførelse og planlagt, samt lave budgetopfølgning.

Fokus på bæredygtighed
Bæredygtighed er et område, som Fredensborg Kommune ønsker at øge sit fokus på. Også når kommunen bygger nyt, renoverer og vedligeholder sine bygninger. Kommunen vil derfor afholde forløb – workshops eller dialogmøder - med Skou Gruppen.

Formålet er dels at få kendskab til, hvilke tiltag Skou Gruppen har taget ift. bæredygtighed og klima. Dels at Fredensborg Kommune ønsker at afsøge muligheden for at tage flere klimavenlige tiltag i relation til de opgaver, som Skou Gruppen udfører på kommunens ejendomme.

”Hos Skou Gruppen er vi meget tilfredse med, at bæredygtighed er et arbejdsområde, som er skrevet ind i samarbejdsaftalen,” siger Martin Skou Heidemann.

Han forklarer, at dette netop er et område, som virksomheden selv har meget fokus på. Både bæredygtighed med hensyn til metoder og materialer i byggeriet – og i relation til at skabe rummelige og bæredygtige arbejdspladser:

”Vi glæder os til at gå i dialog med Fredensborg Kommune om, hvordan vi sammen kan arbejde med at gøre kommunens bygninger og vedligeholdelsen af dem mere bæredygtig og klimavenlig.”

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør, partner


Martin Skou Heidemann


+45 28 35 80 15
ms@skougruppen.dk

Billeder

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) fra Fredensborg Kommune og direktør Martin Skou Heidemann fra Skou Gruppen giver hinanden håndslag - foran en af Skou Gruppens eldrevne servicebiler. Billede kan frit benyttes ved omtale af rammeaftalen.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) fra Fredensborg Kommune og direktør Martin Skou Heidemann fra Skou Gruppen giver hinanden håndslag - foran en af Skou Gruppens eldrevne servicebiler. Billede kan frit benyttes ved omtale af rammeaftalen.
Download

Information om Skou Gruppen

Skou Gruppen
Skou Gruppen
Kærvej 34
2970 Hørsholm

45867404http://www.skougruppen.dk

Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.

Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.

Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.

Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen har desuden datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton.

Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse

Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye