Fredensborg Kommune indgår partnerskab om innovative velfærdsløsninger sammen med Nordic Health Lab
22.3.2023 09:29:17 CET | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Udfordringerne på ældre- og sundhedsområdet er store. Men heldigvis er der mange private virksomheder, der udvikler innovative løsninger, som kan være med til at løse udfordringerne. For at finde frem til de bedste og mest effektive løsninger, har Fredensborg Kommune derfor indgået et partnerskab med Nordic Health Lab (NHL).
”NHL bygger bro mellem private virksomheder, hospitaler og kommuner, så de sammen kan afprøve, om virksomhedernes innovative løsninger også fungerer i praksis og giver de ønskede resultater. Samtidig har vi som kommune mulighed for at lufte vores behov og ønsker overfor virksomhederne, så de kan udvikle et eventuelt nyt marked for deres løsninger”, siger udvalgsformand Louise Mehnke, og fortsætter:
”For os som kommune er det afgørende, at vi kan manøvrere sikkert på et komplekst marked, og at vi kun investerer vores penge og arbejdstid i de løsninger og produkter, som passer til vores behov og muligheder. At vi samtidig kan styrke organisationen og udvikle medarbejdernes kompetencer, er naturligvis et ekstra plus og motiverende for os”.
Administrerende direktør for Nordic Health Lab, Jesper Juel-Helwig, uddyber baggrunden for partnerskabet:
”Vi har et klart fokus på, at innovation skal have konkret effekt for både borgere, medarbejdere og virksomheder. Derfor er det helt afgørende, at vi skaber en fælles platform, hvor virksomhederne kan indgå i et aktivt og tillidsfuldt samarbejde med både kommuner og hospitaler, og på den måde udvikle værdiskabende løsninger. Derfor er jeg også glad for, at Fredensborg Kommune er med til at gå forrest med opgaven om at etablere et stærkt fællesskab med øvrige kommuner. Ligesom vi også har med flere hospitaler på tværs af regioner”.
NHL er en nonprofit og fondsstøttet organisation, der matcher kommercielle aktører og vidensinstitutioner med det offentlige sundhedssystem gennem formaliserede netværk af partnerhospitaler på tværs af regioner og to partnerkommuner (Fredensborg og Allerød). Missionen er at accelerere innovative sundhedsløsninger til gavn for patienter, borgere, sundhedsvæsenet og virksomheder.
Kontakter
Udvalgsformand Louise Mehnke (A) tlf. 51 23 22 51
Kommunikationschef, Parastou Booyash (NHL) tlf. 93 93 53 96
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Flygtninge i Fredensborg Kommune hjælpes hurtigt i job4.2.2026 08:51:05 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune introducerer over 80 pct. af nye flygtninge hurtigt til arbejdsmarkedet. Det er langt bedre end landsgennemsnittet
Nu er det meget enklere at få hjælpemidler fra kommunen29.1.2026 09:59:16 CET | Pressemeddelelse
Borgere der har brug for et hjælpemiddel, behøver nu ikke længere ansøge om det først, men kan selv hente det på hjælpemiddelcentralen
Det nye byråd har fået en god start på det langsigtede arbejde28.1.2026 10:20:30 CET | Pressemeddelelse
På sit første arbejdsseminar tog det nyvalgte byråd fat på både arbejdsprogrammet for de kommende fire år og dykkede ned i temaer om kunstig intelligens og styrkelse af frivillighed
Aftale om byggeriet af kommunens to nye børnehuse er på plads15.1.2026 09:34:04 CET | Pressemeddelelse
Børn og voksne i Kokkedal og Fredensborg kan nu glæde sig til to nye børnehuse, hvor bæredygtighed og nye pædagogiske principper for indretning følges ad
Ny pulje på 250.000 kr. til aktiviteter i bymidterne13.1.2026 08:21:02 CET | Pressemeddelelse
Byrådet ønsker mere liv i kommunens bymidter og opfordrer til at søge støtte fra ny pulje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

