Fredensborg Kommune har nu ansat den nye borgerrådgiver
29.3.2022 13:51:57 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Der var mange dygtige og kvalificerede ansøgere til stillingen som borgerrådgiver i Fredensborg Kommune. Alligevel var det et enigt ansættelsesudvalg, som stod bag indstillingen til byrådet. Mandag aften fulgte byrådet indstillingen og traf dermed den formelle beslutning om at ansætte Thomas Lorentzen som borgerrådgiver.
Thomas Lorentzen er uddannet cand.jur. og arbejder i dag som afdelingsleder i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
”Vi er ikke i tvivl om, at Thomas Lorentzen er den rette mand til opgaven. Han har et imponerende CV med både bred og yderst relevant erfaring i forhold til de opgaver, vi så for os i byrådet, da vi besluttede at oprette stillingen som borgerrådgiver. Og så har han den helt rette indstilling og tilgang til både funktionen og det fremtidige samarbejde”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Kommunens nye borgerrådgiver ser frem til at begynde i jobbet:
”Jeg ser frem til at bygge den nye funktion op fra bunden og udvikle den i et godt samarbejde med både kommunens borgere og administration. I det arbejde vil jeg bl.a. trække på de mange gode og lærerige erfaringer, jeg har opnået gennem mit samarbejde med borgerrådgiverfunktionen i Københavns Kommune”, siger Thomas Lorentzen, som har første arbejdsdag i Fredensborg Kommune den 2. maj.
Thomas Lorentzen har været ansat i Københavns Kommunes socialforvaltning siden 2014 som hhv. stabsjurist, områdejurist og senest som afdelingsleder. Inden da har han arbejdet som anklagerfuldmægtig i politiet og som juridisk konsulent i Advokatnævnet.
Kontakter
Pressekoordinator Jesper Holdflod Pallesen, tlf. 24 60 30 66
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
