Fredensborg Kommune har ansat ny kommunaldirektør
25.4.2022 19:54:45 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Mads Toftegaard er fra 1. juni ansat som ny kommunaldirektør i Fredensborg Kommune. Det besluttede et enigt byråd mandag aften.
”Mads har på bedste vis fungeret som direktør, økonomichef og centerchef, og i hele organisationen og byrådet er der stor tilfredshed med hans indsats, resultater og ledelse. Derfor pegede et enigt ansættelsesudvalg også på Mads som vores nye kommunaldirektør”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen og fortsætter:
” Vi ser derfor nu frem til at fortsætte det gode samarbejde og realisere kommunens visioner - især de store byudviklingsprojekter - og samtidig løse de mange nye store udfordringer som kommunen har fået””.
Mads Toftegaard, 53 år, er uddannet cand.polit. i 1993 og efter ansættelse i bl.a. Finansministeriet, Økonomiministeriet og diplomatiet blev han i 2005 ansat som sekretariatschef i ”Ny Fredensborg Kommune” som led i kommunesammenlægningen. Herefter fulgte stillinger som afdelingschef og centerchef i Fredensborg Kommune indtil han i 2010 blev økonomichef. I 2015 fulgte så udnævnelsen til direktør, hvor han udover økonomi har haft ledelsesansvaret på mange forskellige områder – herunder børn, skole, ældre, handicap- og familieområdet, ejendomme, IT mv.
”Fredensborg Kommune er en fantastisk kommune og arbejdsplads, hvor der både er plads til store udviklingsprojekterog at medarbejderne kan trives og levere kvalitet og velfærd i særklasse til kommunens borgere. Jeg er derfor beæret over, at byrådet viser mig denne tillid og ser frem til at fortsætte det gode samarbejde om drift og udvikling af kommunen med alle de engagerede politikere, borgere, ansatte, virksomheder og foreninger, som jeg møder på min vej”, siger Mads Toftegaard.
Mads Toftegaard afløser Kim Herlev Jørgensen, der efter 15 år som kommunaldirektør har valgt at stoppe ved udgangen af maj.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Direktør Mads Toftegård, tlf. 72 56 51 36
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

