Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Fra støvet byggeplads til spritny folkeskole og svømmehal i Københavns hurtigst voksende bydel

Del

Har du undret dig over et større byggeri, du passerer, når du skal til koncert i Royal Arena? Byggeriet er en ny skole i Ørestaden på Hannemanns Allé og til rejsegildet d. 3. maj, kan inviterede få et indblik i, hvad byggeriet munder ud i.

Byggestøv og materialer bliver inden længe omdannet til en skole på Hannemanns Allé. Skolen indeholder bl.a. fire skolespor, idrætshal, offentlig svømmehal og forventes at kunne rumme 1.200 elever. 

Både børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) lægger vejen forbi rejsegildet.  

- Det helt særlige ved den nye skole på Hannemanns Allé er, at udskolingen er indrettet til en mere projektorienteret undervisningsform. De ældste elever har ikke klassiske klasselokaler, men lokalerne er i stedet indrettet med steder til samling og oplæg, værkstedsfaciliteter samt plads til fordybelse.  Derudover vil der være plads til et særligt ungemiljø med et ungeværk. Den færdige skole glæder jeg mig meget til at se med egne øjne, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.  

- Med skolen får vi en ny idrætshal og svømmehal – begge dele tiltrængt i en by, hvor presset på idrætsfaciliteterne er stort. Alle skal have adgang til et aktivt fritidsliv, og derfor er det essentielt, at vi får bygget flere og bedre faciliteter, der kan understøtte det, at skoler er samlingspunkt for lokalområdet og dermed aktive foreningsfællesskaber, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard. 

Fire skoler med et fælles skoledistrikt 

Ørestaden er en bydel under udvikling og flere og flere børn får behov for en ny skole. I 2030 forventes det, at børnetallet er fordoblet siden 2020. Politikerne har besluttet, at skolen på Hannemanns Allé skal indgå i et fælles skoledistrikt med Kalvebod Fælled Skole, Ørestad Skole og en kommende skole på Vejlands Allé. Selvom man forventer, at børnetallet stiger markant i Ørestaden, er det svært at forudsige hvor, og hvornår de kommende børn starter i skole, og derfor risikerer man en ulige fordeling af eleverne på områdets skoler. Et fælles skoledistrikt kan medføre en mere ligelig fordeling af eleverne.  

En skole til glæde for alle 

Skolens idræt- og svømmehal skal være omdrejningspunktet for en kreativ skolegang og aktiviteter i fritidshjemmet. Desuden skal faciliteterne også være til glæde for lokale foreninger, kvarterets naboer samt andre interesserede borgere. Skolen skal kort sagt være en bygning med nye muligheder for skole, kultur og fritid under ét tag.     

Fakta:  

Forventet skolestart i 2024 

Der er afsat en anlægsbevilling på 771 mio. kr. til byggeriet

Skolens areal er i alt på 17.500 m2

Skolen er opstartet i midlertidige pavilloner i 2020

Skolen forventes at kunne rumme 1.200 elever

Kontakter

Dianna Simonsen SmithPressekonsulentBørne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Tlf:21693309wj5k@kk.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen

Førskole fritidsinstitution er meget mere end en spareøvelse4.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I maj starter mange børnehavebørn i førskole SFO. Ordningen er kritiseret for at være en spareøvelse, fordi normeringerne i en fritidsinstitution er dårligere end i børnehaven. Tiden i fritidsinstitutionen inden skolestart er dog meget mere end en spareøvelse. Personalet lægger et stort arbejde i at sikre, at børnene får en god overgang til skolen, lyder det fra en leder i en københavnsk fritidsinstitution.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye