Escalate ApS

Fra omkostning til investering: Arbejdsglæden og sammenholdet skal styrkes over frokosten.

Del
Kantinen på arbejdspladsen skal ændres fra at være en omkostning til en investering. I arbejdsglæden, kulturen og fællesskabsfølelsen. Det er Kantinekonsulentens ambition med deres nye, innovative koncept, Unity.

Sammenhold, fællesskab og sociale relationer er nøgleordene bag Kantinekonsulentens nye koncept, Unity. Ambitionen er at skabe et kantineunivers, der skiller sig markant ud fra mængden – som ifølge Kantinekonsulentens direktør, Rune Seest Larsen, ofte er ensformig og kontraproduktivt.

”Vi ønsker at styrke fællesskabskulturen på arbejdspladsen ved at revolutionere den traditionelle kantineløsning. Der skal i højere grad skabes et socialt og nærværende frirum, uden at det kræver ressourcer fra medarbejderne – de skal sådan set blot sætte sig til rette,” forklarer Rune Seest Larsen.

Rune Seest Larsen, der er også er direktør hos Frokostkonsulenten, har sammen med sin salgschef, Stefano Fiskbæk og COO, Steffen Sylvest Hansen startet Kantinekonsulenten.

”Hos Frokostkonsulenten har vi stor erfaring med levering af frokost ud af huset som buffet. Men med Kantinekonsulenten vil vi rykke helt ud til vores kunder og være med til at forme den måde, de spiser og er sammen på,” siger Rune Seest Larsen og peger på portionsanretninger og fadserveringer som alternativer.

”Sammen med vores samarbejdspartnere vil vores medarbejdere on-site kunne implementere konceptet og sikre, at vi sammen kan vende kantinen fra at være en omkostning til en investering – uden at gå på kompromis med bæredygtighed og vores fokus på at minimere madspild.”

Rune Seest Larsen og holdet bag Kantinekonsulenten trækker på erfaringer fra 9.000 daglige frokostleveringer, og de har en stærk tro på, at de med nytænkningen af frokosten kan styrke de faglige og personlige relationer, der er på en arbejdsplads.

Sammen om måltidet

Kantinekonsulenten har allieret sig med ph.d. og ledelses- og organisationskonsulent Jens Ulrich, som står bag forskningsartiklen, Måltidet på arbejdspladsen. Heri sætter han fokus på måltidets betydning for en virksomheds kultur.   

”Der sker noget særligt, når vi er fælles om et måltid. Ligesom i privaten. Hvis vi indretter måltidet på den rette måde, opstår der en social opmærksomhed, hvor vi involverer os i og tager ansvar for de personer, vi sidder sammen med. Den dynamik er selvforstærkende, og den skaber en grobund for, at vi kan overføre samme sociale opmærksomhed til det daglige arbejde og dermed understøtte den overordnede kultur, der er på arbejdspladsen,” siger Jens Ulrich.

Rune Seest Larsen ønsker med Unity, at kantineordningen skal være en gevinst for medarbejder og arbejdsplads. Måleenheden er styrkelsen af virksomhedskulturen, og regnestykket er simpelt – 250 årlige frokostpauser af en halv times varighed giver årligt 125 timer, hvor interne dynamikker og relationer kan dyrkes.

”Unity skal ses som et stærkt og givende frokostredskab, som kontinuerligt bidrager til styrkelsen af kulturen. Og netop kulturen er et altafgørende parameter i enhver virksomheds bestræbelser efter succes,” siger Rune Seest Larsen.

Information om Escalate ApS

Escalate ApS
Skudehavnsvej 5
2150 Nordhavn

Rune Seest Larsen

Direktør, Frokostkonsulenten

Mobil: 6021 3388
Mail: 
rune@frokostkonsulenten.dk

Følg pressemeddelelser fra Escalate ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Escalate ApS

Hvorfor er det en god idé at få renset sine tæpper?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

I de seneste par år har flere og flere valgt at få tæpper hjemme i stuen. Et moderne, æstetisk og sommetider også praktisk valg. Dog er der også en del vedligehold forbundet med tæpper - både for udseendets skyld men også med henblik på hygiejne og allergier. I tæpper samler sig nemlig støv og andre usundheder, som du bør få fjernet. Derudover risikerer tæpper også at få pletter og plamager. Disse kan heldigvis - i langt de fleste tilfælde - også fjernes!

Første gang hos en kosmetisk klinik?21.5.2022 20:00:00 CEST | Nyhed

Bare rolig! For mange kan det være en smule grænseoverskridende at skulle lade et andet menneske tage sig af ens udseende, specielt hvis det er første gang. En kosmetolog kan plukke og forme dine øjenbryn, fjerne kropsbehåring, samt give dig forskellige krops- og ansigtsbehandlinger, når det gælder de mindre behandlinger. Efter første oplevelse finder mange det stærkt vanedannende at skulle besøge kosmetologen i ny og næ. Det skyldtes, at de uddannedes resultater overrasker – ikke på grund af, at de ikke burde være dygtige i deres arbejde, men fordi at mange mænd og kvinder føler sig direkte overraskende smukke, efter et besøg hos deres foretrukne kosmetolog.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye