Fra lokale kunder i Lemvig til store kunder i ind- og udland: Ejerleder i fiskeindustrien vinder Temaprisen 2022 i Midt- og Vestjylland

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2022 overrækkes for sjette gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, talent og tillid. Prisen går i år til Jesper Berg Kristensen fra Lemvig-virksomheden RG Rom Gummi A/S, som tilbyder gummiløsninger til fiskeindustrien.
”Temaprisen går til Jesper, der står i spidsen for familievirksomheden RG Rom Gummi. Jesper er en ejerleder, der vil sine medarbejdere det bedste. Han har et stort fokus på talent og en speciel passion for at sætte nye projekter i gang og videregive det fulde ejerskab til medarbejderne. Det er vigtigt for Jesper, at alle medarbejdere har det godt, og at alle har tillid til Jesper som ejerleder,” udtaler Poul Spencer Poulsen, partner i PwC i Herning, og fortsætter:
“Tillid fylder meget for ejerlederen, ligesom det er en grundlæggende værdi i RG Rom Gummi, at alle skal behandles med respekt og blive set på, som man er. Jesper søtter lokalområdet, og så spiller han en aktiv rolle i den lokale erhvervsudvikling. Derudover er Jesper også en solid forretningsmand, som har formået at øge omsætningen med 40 % over de seneste fem år.”
Fokus på medarbejderne
RG Rom Gummi er en familievirksomhed, som blev stiftet af Jesper Berg Kristensens far, Leif Jørgen Kristensen, i 1983. RG Rom Gummi er specialiseret i vulkanisering af gummi og producerer gummiløsninger til fiskeindustrien i høj kvalitet og holdbarhed. Jesper Berg Kristensen begyndte at arbejde for RG Rom Gummi i 1996 og overtog familievirksomheden delvist i 2000 med en klar generationsskifteplan om, at han skulle overtage resten i 2008.
”Jesper Berg Kristensen er en ejerleder, som kender sine medarbejdere, og så gør han en dyd ud af at lytte til alle og vise, at alle spiller en vigtig rolle i virksomhed, uanset hvilken rolle man har. Man viser tillid til hinanden, og Jesper er vellidt og empatisk, og så er han ikke bange for at gå forrest og vise, hvilken kultur han vil have i virksomheden,” siger Hans Henrik Okstrøm, centerdirektør i Nykredit i Herning.
Hos Dansk Erhverv er direktør for markeder, Gitte Lillelund Bech, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2022 i Midt og Vestjylland er Jesper Berg Kristensen:
”Jesper Berg Kristensen har både gennem opkøb og organisk vækst vist, at han har formået at videreudvikle RG Rom Gummi, og at han samtidig gør det ved have et så stort fokus på at udvikle sine talenter, er med til at gøre bedriften endnu mere anerkendelsesværdig. Jesper Berg Kristensen har skabt en holdånd, som er med til at løfte virksomheden og gøre den særlig attraktiv for de nuværende og kommende medarbejdere,” udtaler Gitte Lillelund Bech.
Vinder af Årets Ejerleder i Midt og Vestjylland 2022
Vinderen af Årets Ejerleder 2022 i Midt og Vestjylland blev Morten Dilling fra Dilling A/S. Han vinder prisen som Årets Ejerleder 2022 i Midt og Vestjylland for udover at have succesfuldt videreført og udviklet på den over 100 år gamle familievirksomhed, er han en dygtig og ambitiøs ejerleder, hvis værdier emmer af ordentlighed, ansvarlighed samt respekt for samfund og lokalområdet.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Fakta om Årets Ejerleder 2022
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 19. gang. Årets tema er talent og tillid.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 17. november 2022 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2021 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og en erhvervsprofil.
Tidligere vindere i Midt- og Vestjylland
Karl-Henrik Lysgaard fra 2-Connect ApS (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Bjarne Jeppesen fra Sports Group Denmark A/S (2019), Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Jan Bisgaard Sørensen fra BILA (2017), Mikkel Jensby Lund fra Alpha Offshore Service (2016) og Morten Dalsgaard fra Westpack (2015).
Tidligere landsvindere
Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Konfirmation: Kender du skattereglerne for pengegaver?29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne tid bliver mange unge mennesker konfirmeret. En betydningsfuld dag, som ofte markeres med ekstra store gaver og pengebeløb. Det er vigtigt at kende reglerne for at undgå at blive beskattet, påpeger PwC.
Fristen nærmer sig: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald for de fleste til at rette årsopgørelsen for 2024. Få skatteekspertens bud på, hvilke fradrag og skatteforhold du skal være opmærksom på og huske at få med.
Whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder: En fortsat stigning og øget åbenhed24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 18 % fra 2023 til 2024 og med 80 % over en fire-årig periode fra 2021 til 2024. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
Kørselsfradrag for studerende er på trapperne15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende i yderkommuner og på øerne kan se frem til et nyt kørselsfradrag med samme kilometersats og grundlag som ved et lønnet arbejde. Det fremgår af et nyt lovforslag i Folketinget, der forventes at træde i starten af 2026.
Nu kommer årsopgørelsen for 2024: Dét skal du være opmærksom på24.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner årsopgørelsen for 2024 officielt. Her kan du se, om du får penge tilbage i skat eller står over for en ekstraregning. PwC har samlet en række råd, som du skal være særligt opmærksom på og kan bruge til at kontrollere, om skatteoplysningerne og fradragene for 2024 er korrekte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum