Fra idé til produkt på 14 dage: Løsning sikrer, at sundhedspersonale kan overvåge COVID-19-patienters iltmætning uden for isolationsstuen
1.5.2020 10:00:00 CEST | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse

Lungekapaciteten hos COVID-19-patienter kan falde meget hurtigt, og netop derfor er konstant overvågning af patienterne vital. For at imødekomme det behov har Region Midtjylland i samarbejde med Alexandra Instituttet og KvalitetsIT bygget en løsning, der sikrer, at sundhedspersonalet kontinuerligt kan overvåge patienternes iltmætning i blodet og dermed kan reducere brug af værnemidler.
Løsningen hedder Enlito og fungerer ved, at en måler, der sidder på patientens finger, konstant sender data til en tablet, som ligger ved patientens seng. Tabletten sender data videre til en server og vises på en skærm uden for isolationsstuen. Her kan personalet se alle patienter, der er koblet på systemet, og via op- og nedadgående pile kan de udover den aktuelle værdi også følge udviklingen over tid i forhold til patienternes iltmætning.
Claus Wegener Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland, glæder sig først og fremmest over, at de som afdeling hurtigt har kunnet levere en digital løsning, som skaber tryghed hos sundhedspersonalet, og som sikrer, at personalet kan monitorere patienterne uden for isolationsstuen, og uden at personalet skal iføre sig værnemidler.
Det hurtige forløb falder godt i hak med regionens digitaliseringsstrategi, som sætter fokus på agil softwareudvikling og netop lægger op til, at regionen skal kunne gå fra idé til prototype på tre måneder. Løsningen er bygget på regionens microservice-platform, som gør det muligt at udvikle, dele og genbruge softwarekomponenter med parter uden for regionen, altså en mere åben samskabelse af digitale løsninger.
Der gik ifølge Claus Wegener Kofoed præcis en uge fra, at de fik en forespørgsel fra klinikerne på Aarhus Universitetshospital på håndtering af patienter i isolation, og til at de havde den første demo af prototype med dataoverførsel. To dage efter blev løsningen testet på den første patient og taget i brug. Sidenhen er løsningen også kommet i drift på hospitalerne i Randers og testes i øjeblikket i Herning. Løsningen bliver et tilbud til alle hospitaler i regionen og er tænkt som en mulighed for at tilbyde kontinuerlig overvågning til patienter, der ikke har behov for overvågning på intensive sengepladser.
Den store fordel med microservice-platformen er ifølge Claus Wegener Kofoed, at man kan genbruge komponenterne. Du skal ikke kode dem mere, når de først er lavet. Du kan bare koble dem på. Og jo flere komponenter, du har på platformen, des hurtigere er det at udvikle nye løsninger. Platformen gør det også nemmere at opdatere og dermed forbedre løsningerne efter feedback fra de sundhedsfaglige.
“Inden for 14 dage har vi sat fem løsninger i drift. Det er en bedrift i sig selv og et mønstereksempel på, hvordan vi gerne vil arbejde fremadrettet med de sundhedsfaglige, som har et behov. Samarbejdet er en af grundene til, at vi lykkedes med det her. Det er jo det, vi gerne vil, og nu har vi bevist, at det også kan lade sig gøre,” siger Claus Wegener Kofoed og tilføjer, at det især har været en fordel at arbejde sammen med eksterne leverandører, som har kendskab til platformen. Samtidig med at Alexandra Instituttet og KvalitetsIT lavede løsningen til overvågning, så byggede regionens udviklere løsninger til videokonsultation.
“Både Alexandra Instituttet og KvalitetsIT køber ind på den agile metode og har værktøjerne til at bygge det her. Det har været afgørende,” siger han.
Ifølge Michael Christensen fra Health IT Lab på Alexandra Instituttet har det været en stor fordel, at regionen har haft en microservice-platform, der gør det hurtigt at sætte systemer i drift.
“Udviklingsprocessen har været super agil, og det passer utroligt godt til Alexandra Instituttets arbejdsmetoder. Vi har haft daglige møder med projektlederen fra regionen, og det har været en stor fordel, at regionen har brugt samme person som ambassadør i egen organisation, og at hun har haft et mandat til at udvikle det her og sætte det i drift. Det har været afgørende.”
Billeder
Information om Alexandra Instituttet
Alexandra InstituttetÅbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Cybersikkerhedsbranchen går sammen om at løfte små- og mellemstore virksomheder i ny millionsatsning fra Industriens Fond30.1.2026 09:11:29 CET | Pressemeddelelse
23 virksomheder i den danske cybersikkerhedsbranche har valgt at donere ydelser svarende til 33,5 millioner kroner til en ny national satsning, der skal øge sikkerheden i små og mellemstore virksomheder.
Alexandra Instituttet får ny frontfigur for kunstig intelligens12.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mie Hvas er tiltrådt som Head of AI Lab hos Alexandra Instituttet. Her skal hun omsætte forskning til løsninger, der optimerer processer, analyserer data og giver danske virksomheder et teknologisk forspring.
Danmarks første til at udføre prøvning af cybersikre IoT-produkter og radioudstyr17.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som de første i Danmark er Alexandra Instituttet blevet akkrediteret, så de kan udføre prøvning af udstyr efter kravene i EN 18031. Dermed kan instituttet, der er specialiseret i IT og digitalisering, hjælpe virksomheder med at overholde Radioudstyrsdirektivet.
Dansk drone med edge AI tager kampen op15.12.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Move Innovation udvikler en drone, der bruger edge AI til selvstændige hurtige beslutninger, så den kan forfølge andre droner og ikke kan jammes. Udviklingen af dronen sker i samarbejde med Alexandra Instituttet og er støttet af AI Denmark.
Sømmaskiner med AI skal hamre ENKOTEC ti år foran konkurrenterne25.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske industrivirksomheder danner bagtrop, når det handler om AI. Men ENKOTEC bryder med tendensen og er på vej til at erobre førertrøjen i sin branche. Med AI i sømmaskinerne vil Skanderborg-virksomheden øge afstanden til konkurrenterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
