Fra Fyn til hele Danmark: Bryggeriet Vestfyen udvikler specialøl med Lidl
18.12.2020 09:00:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Det fynske fadebur er betegnelsen for de mange fødevareproducenter grundlagt på Fyn, som sætter tradition og det gode håndværk forrest i alt, hvad de gør. Det gælder også Bryggeriet Vestfyen, som med mere end 130 år på bagen med stolthed leverer øl, sodavand og cider til hele landet. Nu kan man også finde fem forskellige specialøl i Lidl, som er udviklet eksklusivt til dagligvarekæden.
”Vores mission er at udbrede kendskabet hos forbrugerne til dansk produceret specialøl af høj kvalitet i tæt samarbejde med alle vores kunder, og det er samarbejdet med Lidl et glimrende eksempel på. Efter knap 12 måneders fælles eksperimenter og en lang række smagstest, har vi nu ramt noget, der både rimer på den høje standard, som altid er udgangspunktet, og nogle smage som vi tror, danskerne vil elske,” siger Thomas Hald Blouner, salgs- og marketingchef ved Bryggeriet Vestfyen.
Det er Brygmesteren Christoph Behnke, der har stået i spidsen for Lidls nye specialøl, og mange ølkendere vil muligvis også mene, at det er et kvalitetsstempel i sig selv, at netop Christoph Behnke har ledet udviklingen af Karlens nordic craft beer, da han har en helt særlig næse for smagsudvikling.
”Vi oplever en stor interesse blandt vores kunder for at udforske nye øl og i vores mangeårige samarbejde med Bryggeriet Vestfyen er vi aldrig i tvivl om, at vi ender et godt sted, da Vestfyen er drevet af kvalitet og passion. Det er derfor en stor fornøjelse hver eneste gang vi sammen udvikler nye produkter. Denne gang er det lykkedes os at skabe fem meget forskellige øl, så vi kan tilbyde noget for enhver smag til alle lejligheder,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør hos Lidl.
Lidls nye ølserie Karlens nordic craft beer består af fem specialøl. En brown ale der byder på en rig, maltet karakter, ligeligt mødt af fyldige ristede noter af kaffe og bitter chokolade, en klassisk porter med en dybde i både smag og aroma, en forfriskende og sprød ingefærøl, en ravfarvet ipa med en frisk og frugtig smag og dejlig blomsterduft og ikke mindst en økologisk lager med en behagelig frugtighed og smag af hyldeblomst.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, Morten.Vestberg@Lidl.dk eller tlf. +45 52 15 92 59
Karlens nordic craft beer faktaark
Serien består af fem nye specialøl, som koster 16,95 kr. stykket.
Karlens nordic craft brown ale
En brown ale der byder på duften af en rig maltet karakter, ligeligt mødt af fyldige ristede noter af kaffe og bitter chokolade. Øllens dybde og karakter gør den yderst velegnet til kraftige madretter fx sammen med en gryderet.
Øltype: Belgium double
Humletyper: German bittering
Gærtyper: Belgisk overgær
Serveringsgrader: 8 grader
Alk.: 6,5%
IBU: 20
Karlens nordic craft beer porter
En klassisk porter med dybde i både smag og aroma. Smagen er kompleks, rig, sød og maltet på samme tid. Øllet har lette ristede noter og et strejf af lakrids. Den fyldige smag gør den særdeles velegnet til fx BBQ og ekstra lagret ost.
Øltype: Baltic porter
Humletyper: German bittering
Gærtyper: Undergær
Serveringsgrader: 8 grader
Alk.: 7,9%
IBU: 40
Karlens nordic craft ginger beer
En forfriskende og sprød ingefærøl, der med sin prikkende ingefærsmag efterlader en behagelig varme i munden. Det perfekte match til sushi og fisk generelt.
Øltype: Alcoholic ginger beer
Humletyper: German bittering
Gærtyper: Engelsk undergær
Serveringsgrader: 6 grader
Alk.: 4%
IBU: 12
Karlens nordic craft india pale ale
En ravfarvet ipa, som byder på en frisk, frugtig og forfriskende sprød smag og en dejlig blomstret duft.
Karlens nordic craft india pale ale passer med sin friske og læskende smag perfekt til asiatiske krydrede retter.
Øltype: India pale ale
Humletyper: German bittering, citra, mosaic og styrian wolf
Gærtyper: Engelsk undergær
Serveringsgrader: 6 grader
Alk.: 5,5%
IBU: 45
Karlens nordic craft spring ale
En forfriskende lager med en behagelig frugtighed og smag af hyldeblomst. Den læskende smag passer perfekt til lette retter. Prøv den fx sammen med en dejlig stegt kylling eller en tomatsalat med mozzarella.
Øltype: Lager med hyldeblomst
Humletyper: German bittering, cascade
Gærtyper: Undergær
Serveringsgrader: 6 grader
Alk.: 4,6%
IBU: 16
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschefLidl
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder

Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
