Fra forskningsprojekt til iværksættereventyr
Sahra-Josephine Hjorth er ph.d.-studerende på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, men hun er også iværksætter og virksomhedsejer. Som led i sit forskningsprojekt omkring migrationsstrømme i det 19., 20. og 21. århundrede beskæftiger hun sig nemlig med, hvordan sociale medier kan give unge mennesker kompetencer til at blive aktive medborgere i deres lokalsamfund. Det gav hende under et forskningsophold i Australien ideen til at udvikle en ny e-læringsplatform.
- Jeg opdagede, at eksisterende e-læringsplatforme ikke formåede at skabe den form for læring, der er efterspurgt af unge i dag. Jeg talte derfor med Christian, som er grafisk designer, og han udviklede en platform, der er specifikt målrettet den såkaldte millenniumgeneration, som er unge født mellem 1982-2004. Vores mål er at fortælle de unge, at de i en alder af 14 kan være med til at ændre verden, forklarer hun.
Ny platform målrettet virksomheder
Det blev startskuddet til virksomheden CanopyLAB, som i dag har en interaktiv e-læringsplatform med over 5.000 brugere fra mere end 65 lande. Udgangspunktet er, at unge fra hele verden kan mødes i virtuelle klasseværelser med en mentor og samarbejde om cases og dele erfaringer i forhold til fx demokrati og aktuelle emner i samfundet, ligesom der også er mulighed for at tilegne sig ny viden om bl.a. opstart af virksomhed. Men en millioninvestering fra Business Angels i Danmark og USA sikrer nu, at de to iværksættere kan tage skridtet videre.
- Vi har det seneste halve år arbejdet hårdt på at udvikle en ny platform, der er tilpasset de behov, som virksomhederne har. Platformen giver medarbejdere mulighed for at tage onlinekurser udbudt af deres egne virksomheder, men også af andre virksomheder, institutioner og NGO’er, der anvender platformen. Kurserne fokuserer bl.a. på evnen til at samarbejde, lederskab, entreprenante færdigheder, problemløsning og tværkulturel kommunikation samt stresshåndtering og personlig fremtræden, siger Sahra-Josephine Hjorth.
Fakta:
- CanopyLAB blev stiftet i 2015 af ph.d.-studerende Sahra-Josephine Hjorth og grafisk designer Christian Skræm Juul Jensen
- Sarah-Josephine Hjorths ph.d.-studie gennemføres i samarbejde med Immigrationsmuseet i Farum og har fokus på migrationsstrømme i det 19., 20. og 21. århundrede
- CaonpyLAB har netop modtaget en millioninvestering fra Business Angels i Danmark og USA, hvilket er investorer med fokus på opstartsvirksomheder
- Den nye læringsplatform står klar til marts
- Læs mere på www.canopylab.com.
Kontakter
Sahra-Josephine Hjort på tlf.: 26 17 66 13 eller på e-mail: hjorth@cgs.aau.dk
Pressemedarbejder Susanne H. Knudsen på tlf.: 29 60 98 72 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Energifællesskaber reducerer CO2-belastning og udgifter – men juraen spænder ben for den fulde udnyttelse28.12.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har stået i spidsen for et stort europæisk energiprojekt, der viser, at lokale energifællesskaber kan skubbe den grønne omstilling i den rigtige retning. Men det kræver, at de lovgivningsmæssige barrierer bliver fjernet, siger AAU-professor Birgitte Bak-Jensen.
Kunstig intelligens og blodtryksmåling i hjemmet skal forebygge stroke hos de mest sårbare danskere26.12.2025 10:54:23 CET | Pressemeddelelse
Stroke er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Med kunstig intelligens, sundhedsdata og teknologi i hjemmet vil forskere fra Aalborg Universitet forsøge at nå de borgere, der ellers aldrig når frem til lægen. Det sker i et tæt samarbejde med Netcompany og Hjernesagen.
Studerendes semesterprojekt sendes til Månen17.12.2025 08:41:01 CET | Pressemeddelelse
Máni-missionen, hvor satellit skal kortlægge mulige landingssteder på Månen, er en milepæl for dansk rumfart. Og Jonas, 24 år og studerende på Aalborg Universitet, har lavet udregninger, der skal få satellitten rundt i baner om Månen.
Julen er i fare: Julemanden har fået ondt i ryggen15.12.2025 12:15:33 CET | Pressemeddelelse
I mere end 100 år har Julemanden båret glæde og gaver verden rundt. Nu er ryggen træt, og spørgsmålet er: Bliver det jul i år? Med støtte fra to forskere fra Aalborg Universitet er der dog håb for julens redning. Men det kræver, at Julemanden kigger indad.
Stadig ulighed i overlevelse efter atrieflimren10.12.2025 07:00:51 CET | Pressemeddelelse
De sociale forskelle i overlevelse af atrieflimren har stort set ikke rykket sig de seneste 20 år. Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om, hvordan sundhedssystemet kan sikre lige adgang til livsforlængende behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
