Aalborg Universitet

Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning

3.3.2026 06:30:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Del

Som det første universitet i Danmark har Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, samtidig med at data og beslutningskraft forbliver under europæiske regler og værdier.

Aalborg Universitet har som det første universitet herhjemme indgået en aftale med en europæisk AI-leverandør.
Aalborg Universitet har som det første universitet herhjemme indgået en aftale med en europæisk AI-leverandør. Foto: Lars Horn / Baghuset

Med købet af 800 adgange til Mistral AI tager Aalborg Universitet (AAU) et konkret skridt i retning af øget digital suverænitet og datasikkerhed i forskningen – og imødekommer samtidig et stigende behov blandt forskere for pålidelig og skalerbar adgang til stærke AI-løsninger.

”Meget af den forskning, vi laver i dag, bygger på at bruge førende sprogmodeller, ikke på at træne dem selv. De modeller, Mistral AI tilbyder, er mere kraftfulde end noget, vi realistisk kan sætte i drift selv, og de er europæiske, siger Roman Jurowetzki, lektor ved Aalborg Universitet og chefforsker i CAISA – Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet.

Strategisk valg med europæisk sigte

Beslutningen om at investere i Mistrals AI-platform er truffet efter anbefaling fra AAU’s rådgivende organ for digital forskningsunderstøttelse og indgår i universitetets bredere, strategiske arbejde med ansvarlig brug af kunstig intelligens.

– Vi kunne se behovet på tværs af fagmiljøerne: sikker, europæisk adgang til state-of-the-art AI, hvor vi frigør os fra risikoen for, at vores forskning ender hos amerikanske leverandører. Det er vi stolte af at have fået igennem, siger Roman Jurowetzki og fortsætter:

- Vores håb er, at det her bliver begyndelsen på et tættere partnerskab mellem Aalborg Universitet og Mistral AI – et samarbejde der kan udvikle sig og styrke universitetets position inden for europæisk AI-forskning og -infrastruktur.

På ledelsesniveau ses indkøbet af de 800 adgange til Mistral AI som et vigtigt skridt – både i forskernes hverdag og i lyset af universitetets langsigtede ansvar.

– Købet handler grundlæggende om at give vores forskere adgang til stærke AI-værktøjer på en ansvarlig måde. Samtidig er det vigtigt for os at støtte europæiske løsninger og tage digital suverænitet og datasikkerhed alvorligt. Det er et pragmatisk valg, som både gavner hverdagen og peger fremad, siger Thomas Bak, dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet.

 

Et skridt mod mere europæisk AI i forskningen

Med adgangen til Mistrals AI-platform får forskerne på Aalborg Universitet et kraftfuldt værktøj, der kan understøtte alt fra analyse til kodning over til mere avancerede AI-agenter – uden at kompromittere krav til datasikkerhed og europæisk regulering.

Købet markerer samtidig et konkret skridt i retning af en mere selvstændig og ansvarlig europæisk AI-infrastruktur, hvor forskningen kan udvikles tættere på de værdier og regler, der gælder i Europa.

– Som forskere har vi brug for pålidelig, skalerbar adgang til stærke sprogmodeller, OCR, talegenkendelse og AI-agenter – uden at skulle være specialist i HPC-infrastruktur. Derudover er det også vigtigt, at vi oveni får Le Chat (Mistrals svar på ChatGPT, red.) til daglig brug. Der er allerede nogle på AAU, der gerne vil bruge den, netop fordi de ikke vil sende deres arbejde til amerikanske Big Tech-platforme, siger Roman Jurowetzki.

Fakta om aftalen

  • 800 pladser til Mistrals Le Chat Enterprise for AAU’s forskere.
  • Derudover er der afsat en sum penge til køb af API-adgange via Mistral AI Studio, der afregnes via tokens.
  • Implementering er allerede igangsat.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Ny institutleder: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er central i løsningen af sundhedsvæsnets udfordringer27.2.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse

Den nye institutleder på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet bliver Christian Brink Scholz, der kommer fra en stilling med fokus på innovation og tværfaglighed mellem læger og ingeniører. Instituttet spiller ifølge Christian Brink Scholz en vigtig rolle med at understøtte samfundets behov både via uddannelse, forskning og innovation.

Historisk forskningspartnerskab i grønt byggeri tager første spadestik26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Med en rekordstor bevilling i ryggen går fire danske universiteter sammen for at skabe den altafgørende forskning, der skal mindske klima- og miljøaftrykket fra byggerier og renoveringer og placere dansk byggeforskning i absolut topklasse. Med som partneruniversitet er det prestigefyldte ETH Zurich. Samarbejdet bliver officielt sat i gang med et stort arrangement i IDA-huset den 26. februar.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye