Assens Forsyning

Fra foråret 2023 skal Assens sortere i 10 forskellige affaldstyper

Del
I foråret 2023 skal alle i Assens Kommune, ligesom resten af landet, begynde at sortere affald i 10 forskellige affaldstyper. Det betyder at der kan sendes endnu mere affald til genanvendelse til glæde for både miljøet og vores samvittighed.
Husstande i Assens med egne affaldsbeholdere skal snart fordele affaldet i tre spande og derudover benytte miljøkassen til farligt affald og poser til tekstilaffald.
Husstande i Assens med egne affaldsbeholdere skal snart fordele affaldet i tre spande og derudover benytte miljøkassen til farligt affald og poser til tekstilaffald.

I 2014 fik alle i Assens Kommune den nuværende genbrugsbeholder, og vi har sorteret emballageaffald lige siden. - Vi har indført afhentning af den røde kasse til farligt affald og tekstilaffald ved husstandene samt opstillet containere til mad-/drikkekartoner på genbrugspladserne og vi er derfor allerede godt i gang med at få indført sorteringen af de 10 affaldstyper her i kommunen, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.

Vi skal sortere i 10 affaldstyper så snart den nye beholder er modtaget

For at kunne sortere vores affald i 10 typer indføres en ny tredje affaldsbeholder. Når du har modtaget den nye beholder, skal du begynde at sortere efter de 10 affaldstyper. - Vi forventer, at det sker i løbet af april-juni 2023. Det betyder, at hvis du for eksempel bor i hus med egne affaldsbeholdere, skal du skabe plads til en ekstra tredje affaldsbeholder udenfor huset. Den nye affaldsbeholder er til rest- og madaffald, og helt i tråd med genbrugstanken, genbruger vi de nuværende to beholdere til de øvrige affaldstyper, som  vi allerede kender, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.

Alle modtager brev via e-Boks

Alle borgere i Assens Kommune får i denne uge brev i e-Boks omkring praktikken i den nye sorteringsordning i forhold til boligtyper og beliggenhed. - Vi har forsøgt at gøre den nye sortering så brugervenlige og fleksible som mulig. Derfor har vi også lavet en informationsfolder til borgerne og på vores hjemmeside www.assensforsyning.dk kan interesserede finde uddybende information om den nye affaldssortering, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning. 

Tidslinje for ny sortering

December 2022

  • Digitalt brev om ny ordning i e-Boks

Den 22. december 2022

  • Frist for ændring af størrelse på eksisterende dagrenovationsbeholder (skal fremover bruges til plast og mad-/drikkekartoner)
  • Mulighed for tilkøb af ugetømning i sommermånederne

Marts 2023

  • Digitalt brev om ny beholder

Fra den 1. april 2023

  • Uddeling af nye beholdere/poser til madaffald og informationspakke
  • Dine nuværende affaldsbeholdere får nye mærkater
  • Du kan hente køkkenspand på genbrugspladsen

Sommer/efterår 2023

  • Mulighed for skift af beholderstørrelse til mad- og restaffald.

Kontakter

Billeder

Husstande i Assens med egne affaldsbeholdere skal snart fordele affaldet i tre spande og derudover benytte miljøkassen til farligt affald og poser til tekstilaffald.
Husstande i Assens med egne affaldsbeholdere skal snart fordele affaldet i tre spande og derudover benytte miljøkassen til farligt affald og poser til tekstilaffald.
Download
Fakta
Her ser du de 10 affaldstyper som alle i Assens Kommune skal sortere deres affald i fra foråret 2023.
Fakta Her ser du de 10 affaldstyper som alle i Assens Kommune skal sortere deres affald i fra foråret 2023.
Download

Links

Information om Assens Forsyning

Assens Forsyning
Assens Forsyning
Forsyningsparken 2
5610 Assens

6344 9000https://www.assensforsyning.dk/

Om Assens Forsyning A/S

Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.

Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye