Fra foråret 2023 skal Assens sortere i 10 forskellige affaldstyper
I foråret 2023 skal alle i Assens Kommune, ligesom resten af landet, begynde at sortere affald i 10 forskellige affaldstyper. Det betyder at der kan sendes endnu mere affald til genanvendelse til glæde for både miljøet og vores samvittighed.

I 2014 fik alle i Assens Kommune den nuværende genbrugsbeholder, og vi har sorteret emballageaffald lige siden. - Vi har indført afhentning af den røde kasse til farligt affald og tekstilaffald ved husstandene samt opstillet containere til mad-/drikkekartoner på genbrugspladserne og vi er derfor allerede godt i gang med at få indført sorteringen af de 10 affaldstyper her i kommunen, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.
Vi skal sortere i 10 affaldstyper så snart den nye beholder er modtaget
For at kunne sortere vores affald i 10 typer indføres en ny tredje affaldsbeholder. Når du har modtaget den nye beholder, skal du begynde at sortere efter de 10 affaldstyper. - Vi forventer, at det sker i løbet af april-juni 2023. Det betyder, at hvis du for eksempel bor i hus med egne affaldsbeholdere, skal du skabe plads til en ekstra tredje affaldsbeholder udenfor huset. Den nye affaldsbeholder er til rest- og madaffald, og helt i tråd med genbrugstanken, genbruger vi de nuværende to beholdere til de øvrige affaldstyper, som vi allerede kender, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.
Alle modtager brev via e-Boks
Alle borgere i Assens Kommune får i denne uge brev i e-Boks omkring praktikken i den nye sorteringsordning i forhold til boligtyper og beliggenhed. - Vi har forsøgt at gøre den nye sortering så brugervenlige og fleksible som mulig. Derfor har vi også lavet en informationsfolder til borgerne og på vores hjemmeside www.assensforsyning.dk kan interesserede finde uddybende information om den nye affaldssortering, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.
Tidslinje for ny sortering
December 2022
- Digitalt brev om ny ordning i e-Boks
Den 22. december 2022
- Frist for ændring af størrelse på eksisterende dagrenovationsbeholder (skal fremover bruges til plast og mad-/drikkekartoner)
- Mulighed for tilkøb af ugetømning i sommermånederne
Marts 2023
- Digitalt brev om ny beholder
Fra den 1. april 2023
- Uddeling af nye beholdere/poser til madaffald og informationspakke
- Dine nuværende affaldsbeholdere får nye mærkater
- Du kan hente køkkenspand på genbrugspladsen
Sommer/efterår 2023
- Mulighed for skift af beholderstørrelse til mad- og restaffald.
Kontakter
Christian MallingKommunikationskonsulent
Tlf:21941733chm@assensforsyning.dkBilleder
Links
Information om Assens Forsyning
Om Assens Forsyning A/S – Affald & Genbrug
- Assens Forsyning A/S er ansvarlig for, at borgerne i Assens Kommune får bortskaffet deres affald på en miljømæssig og forsvarlig måde
- Assens Forsyning A/S indsamler dagrenovation og genbrugsaffald fra samtlige husstande i Assens Kommune og driver genbrugspladserne i Assens Kommune
- Genbrugspladserne modtager affald fra private husstande og tilmeldte virksomheder
- Assens Forsynings genbrugspladser modtager årligt cirka 23.000 tons affald og besøges af 300.000 gæster
- Foruden genbrugspladserne driver Assens Forsyning A/S cirka 20 nærgenbrugsstationer med kubeordninger, hvor der kan afleveres emballageaffald
- Assens Forsyning A/S er ansvarlig for driften af de planlagte løsninger med nedgravede genbrugsbeholdere til genanvendeligt emballageaffald i Assens indre by
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Ti års kloak-arbejde afsluttes i Haarby26.1.2023 09:05:20 CET | Pressemeddelelse
Efter sommeren 2023 går Assens Forsyning A/S i gang med gravearbejdet til sidste etape med adskillelse af spildevand og regnvand i Haarby til glæde for borgere, dyreliv og miljøet. Etapen forventes afsluttet med udgangen af 2024/2025.
Erhvervsaffald betales med nummerpladen fra den 1. januar 202314.12.2022 09:18:52 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar næste år bliver det lidt nemmere for de erhvervsdrivende at aflevere affaldet på kommunens 3 genbrugsstationer, der kan modtage erhvervsaffald. Her afløses det nuværende abonnement- og klippekort system af automatisk afregning via nummerpladeskanning.
Ministerbesøg på højteknologisk forsyningspark19.9.2022 11:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Fredag fik Assens Forsyning A/S besøg af miljøminister Lea Wermelin på Forsyningsparken i Assens. Renseanlægget bliver blandt de absolut mest højteknologiske samt klima- og miljøvenlige.
Flemløse får klima- og miljøvenlige kloakker1.8.2022 12:38:54 CEST | Pressemeddelelse
Assens Forsyning A/S starter i august 2022 et større anlægsarbejde i Flemløse, hvor kloakkerne til knap 100 ejendomme udskiftes og lægges om. Formålet er at sikre en mere klima- og miljøvenlig afledning samt skabe plads til de stigende mængder nedbør, som følger med den globale opvarmning.
Det centrale Glamsbjerg får nye kloakker25.4.2022 17:54:29 CEST | Pressemeddelelse
73 husstande og virksomheder i det centrale Glamsbjerg får i 2022-23 nye og bedre kloakker, hvor regn- og spildevand løber i hvert sit system. Formålet er at sikre en mere miljøvenlig afledning og skabe plads til de stigende mængder nedbør, som følger med den globale opvarmning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum