Fra fodbold til finans
16.7.2020 12:18:37 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Anders Hostrup har tidligere haft en karriere som professionel fodboldspiller, hvor han har spillet som angriber i blandt andet SønderjyskE, FC Fredericia og Skive IK. Nu er grønsværen skiftet ud med de røde mursten, der huser Andelskassen i Ribe. Inden da var Anders en tur omkring Frøs Sparekasse.
Vil hjælpe kunderne med deres drømme
Anders startede sin nye professionelle karriere i Andelskassen, mens corona-krisen buldrede afsted.
”Det var underligt at starte, mens mange af kollegerne stadig arbejdede hjemmefra, og vi ikke kunne mødes fysisk med kunderne. Jeg er rigtig glad for, vi igen har fået en normal hverdag, hvor jeg kan sidde over for kunderne og hjælpe dem med deres ideer og drømme”, siger Anders Hostrup.
Hygge-fodbold, vin og minder for livet
Anders er født i Haderslev og opvokset i Rødding. I dag bor han med sin kæreste og deres søn i Ribe. Fodboldspillet er justeret ned på et mere hygge-betonet plan.
”Min fritid bruger jeg bedst sammen med min kæreste og søn. Det er dejligt at kunne skabe nogle minder for livet. Og så er jeg selvfølgeligt sammen med venner og familie, og jeg spiller stadig fodbold i det omfang tiden tillader det”, fortæller Anders Hostrup og tilføjer, at han da heller ikke går af vejen for at nyde lidt god mad med et godt glas rødvin til.
Billeder
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 15 filialer rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder, og flere filialer er ved at blive etableret. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Andelskassen er en solid bank, der sidste år kunne aflevere et årsregnskab med de bedste økonomiske resultater i bankens mere end 100-årige historie.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen Højbjerg fejrede de nye rammer11.11.2026 09:21:00 CET | Pressemeddelelse
Der var stort fremmøde, da Andelskassen Højbjerg for nylig bød indenfor til åbningsreception i de nye lokaler på Oddervej.
Andelskassen sælger tidligere hovedsæde i Hammershøj til Bach Gruppen4.11.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Bygningen på Baneskellet i Hammershøj, som tidligere husede Andelskassens hovedsæde, har fået ny ejer. Bach Gruppen ønsker at anvende bygningen til beboelse. Det giver mulighed for nye aktiviteter i huset og fortsat liv i Hammershøj.
Anni går på pension efter et langt arbejdsliv med kunderne i centrum21.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter knap 50 år i bankverdenen, heraf de seneste 12 år i Andelskassen, går Anni Søndergaard på pension ved udgangen af november. Gennem årene har især den tætte relation til kunderne og glæden ved at finde de rigtige løsninger været drivkraften.
Efter næsten 46 år i Andelskassen går Frede på pension30.9.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. januar 1981 begyndte Frede Nielsen i Andelskassen. Efter mere end 45 år i den vestjyske bankverden går han nu på pension og siger farvel til kunder og kolleger i Andelskassen i Skjern ved en afskedsreception fredag den 9. oktober.
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

