F&P: God finanslov er dårligt nyt for indbrudstyve og hælere
24.4.2023 14:41:27 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
I dag er det svært at identificere stjålne ting og lokalisere den oprindelige ejer. Et offentligt tilgængeligt register vil give politiet langt bedre arbejdsbetingelser. Samtidig bliver det nemt for fx almindelige forbrugere, auktionshuse og marskandisere at tjekke, om en ting er stjålet eller ej.
- Det er en ualmindeligt god nyhed for danskerne – og en rigtig dårlig nyhed for indbrudstyve og hælere. Det nye register vil gøre livet surt for indbrudstyvene, og det bliver svært for dem at sælge deres tyvekoster, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P – brancheforeningen for forsikrings- og pensionsselskaber.
- Danmark har en kedelig nordeuropæisk rekord i indbrud, som vi gerne vil sløjfe. Så det har længe været et stort ønske fra de danske forsikringsselskaber, at vi får flere værktøjer til at mindske antallet af indbrud, siger Kent Damsgaard.
Han glæder sig samtidig over en bred og god finanslovsaftale.
- Det er godt, at der står et bredt flertal bag finansloven, så partierne sammen tager ansvar for ikke at puste til økonomien i en tid med høj inflation. Danmark har brug for brede forlig i denne tid, siger Kent Damsgaard.
Finansloven indeholder en styrkelse af de demokratiske virksomheder. Der afsættes midler, der skal sikre, at der er gode rammer for at drive denne type forbrugerejet virksomhed.
- Der er registreret ca. 20.000 demokratiske virksomheder i Danmark - heriblandt en lang række pensions- og forsikringsselskaber. Det er godt, at politikerne har fokus på, hvordan vi også sikrer gode rammer for dem, siger Kent Damsgaard.
Med finansloven oprettes også et ’Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet’. Det er vigtigt, at der gøres mere for at fastholde flere seniorer på arbejdsmarkedet, og det har også været et omdrejningspunkt i Pensionskommissionen, der kom med deres anbefalinger sidste år.
- Det skal være nemmere for de mange dygtige mennesker, der ikke er nedslidte og godt kan arbejde, når de bliver seniorer. De er en vigtig ressource, og Danmark har behov for flere hænder. Et videnscenter kan bidrage positivt til at sikre yderligere fastholdelse, siger Kent Damsgaard.
FAKTA
Der bliver solgt hælervarer i Danmark for anslået 2 mia. kr. om året, og langt det meste bliver ikke opdaget af politiet. Så skal registeret have en afskrækkende effekt over for tyvene, skal alle borgere kunne tjekke, om de køber en brugt eller stjålen vare.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
Birgitte Hougaard, presserådgiver, F&P, tlf: 41919119
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
