Fox News som magtfaktor i amerikansk politik
Valget af Trump til præsident i USA i 2016 chokerede det meste af verden, men overraskede i mindre grad Dr. Reece Peck fra City University of New York, som i næste uge gæster Amerikanske Studier på Syddansk Universitet (SDU).
Dr. Reece Peck har nemlig de senere år nærstuderet Fox News, og hvordan mediekoncernens strategiske satsning på højreorienterede tabloide nyheder til den amerikanske arbejder- og middelklasse bidrog til at bringe Donald Trump til magten som amerikansk præsident.
Anmelderrost bog
I sin nye og meget anmelderroste bog “Fox Populism: Branding Conservatism as Working Class” (udgivet på Cambridge University Press) sætter han således klart lys på de tætte relationer mellem massemedier, populistiske bevægelser og amerikansk konservatisme i det 21. århundrede.
Ligeledes forklares det i bogen, hvordan Fox News kom til at spille en afgørende rolle i både omformningen af amerikansk konservatisme og nyhedernes natur. Bl.a. fordi man dygtigt appellerede til anti-elitære strømninger og tv-seernes følelser og markerede en klar opposition til de mere intellektuelle medier på den amerikanske østkyst, bl.a. Washington Post og New York Times.
Besøg i Danmark
Dr. Reece Peck er i Danmark for at tale ved Amerikanske Studiers årlige og traditionsrige Honora Rankine-Galloway Lecture 1. oktober i U82 fra 14.15-16 på SDU og holder mandag oplæg for de studerende på Amerikanske Studier.
Dr. Reece Peck stiller gerne op til interview i forbindelse med sit besøg.
For yderligere oplysninger om Honora Rankine-Galloway Lecture eller interviewmuligheder:
Kontakt lektor Anders Bo Rasmussen fra Amerikanske Studier på SDU. Mail: ras@sdu.dk, mobil: 61386118
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU-forskere vil udvikle nyt supermateriale til robotter24.4.2024 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt europæisk forskningsnetværk arbejder forskere fra bl.a. Syddansk Universitet på at udvikle bløde materialer til robotter, som kan ændre form og struktur ved hjælp af magnetisme. Det kan f.eks. bruges til robotfødder og gøre robotterne væsentligt bedre til at bevæge sig på forskellige underlag, ligesom det vil kunne forbedre gribere på industrirobotter.
Tekstbeskeder skal hjælpe borgere mellem 55 og 80 år med at reducere alkoholforbruget22.4.2024 14:00:14 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt vil forskere teste, om beskeder fra en app kan virke som motivation til at drikke mindre.
SDU får ny psykologiuddannelse i Esbjerg19.4.2024 10:19:14 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det officielt, at Syddansk Universitet fra sommeren 2025 starter en ny uddannelse i psykologi på campus i Esbjerg. Så nu skal der gøres klar, så 75 studerende kan starte op næste år. Det er et resultat af et stærkt samarbejde mellem Education Esbjerg og SDU og med stor opbakning fra Esbjerg Kommune, lokale fonde og erhvervslivet.
Hvordan hjælper vi dem, der ikke selv kan få børn?17.4.2024 11:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling - og perspektiver og muligheder i fremtiden.
Professor i sundhedsøkonomi med fokus på almen praksis12.4.2024 08:48:10 CEST | Pressemeddelelse
Line Bjørnskov Pedersen er udnævnt til professor i sundhedsøkonomi ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun er tillige ansat ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Esbjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum