føtex og Salling Fondene realiserer otte lokale drømme med million-donation
22.12.2022 09:01:10 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Snart kommer der sved på panden til ældreidræt i Odense, vandsprøjt fra landgang til kanoer og kajakker i Kolding midtby og gang i løjerne på legepladsen i Skive. Fra Frederikshavn i nord, over Varde i vest og til Nykøbing Falster i sydøst får engagerede ildsjæle nu en økonomisk håndsrækning fra Salling Fondene til at realisere de lokale initiativer.
I alt otte lokale, borgerdrevne projekter bliver en realitet, efter at føtex og Salling Fondene ovenpå en skarp udvælgelsesproces endnu en gang sætter tryk på de lokale ambitioner.
Salling Fondene har i samarbejde med føtex udvalgt de mest lovende projekter, der forventes gennemført i 2023. Ansøgninger til projekterne kommer fra lokale foreninger og borgere og er indsamlet via føtex-varehuse landet over.
Overskuddet fra føtex og resten af Salling Group investeres hvert år tilbage i forretningen i form af lavere priser, bredere vareudvalg og moderniserede butikker eller doneres af Salling Fondene tilbage til samfundet. Til gode formål, der skaber en bedre hverdag for danskerne.
Per Bank, bestyrelsesformand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond (den ene af Salling Fondene), glæder sig over det todelte formål.
"En meget væsentlig del af vores formål og drivkraft i Salling Group og Salling Fondene er, at vi hvert år kan støtte gode formål. De lokale projekter som vi er med til at realisere gennem føtex, gør en reel forskel tæt på borgerne og styrker det helt nære fritidsliv og det lokale sammenhold," siger Per Bank.
Hvert af de otte lokale initiativer har kunnet søge op til 300.000 kroner.
Lokale ildsjæle brænder igennem
Udover de lokale donationer fra Salling Fondene støtter hvert enkelt føtex-varehus hvert år yderligere lokale tiltag med mindre beløb, ligesom at føtex’ kunder bidrager til det blomstrende, lokale fritidsliv. Med et bip på pantautomaterne donerede kunderne sidste år mere end 1,2 mio. kr.
til foreninger og initiativer i lokalsamfundet, og den fælles indsats fra fonde, kunder og medarbejdere glæder føtex-direktør Anja Madsen.
"Når vi sammen tager ansvar for at skabe en bedre hverdag, kan vi virkeligt rykke noget lokalt. Det er fantastisk at opleve de frivillige foreningers entusiasme for nye borgerdrevne projekter, og samtidig er jeg oprigtigt imponeret over den lokale idérigdom og stolt af mine kollegers engagement for at forstærke det lokale sammenhold over alt i Danmark," siger Anja Madsen.
Med de otte nye projekter har Salling Fondene via føtex i alt støttet 62 borgerdrevne projekter i 44 byer fordelt ud over hele Danmark.
Kort om de otte nye projekter
De otte projekter er indstillet gennem lokale føtex-varehuse, der i nærområdet har søgt specifikt efter initiativer, som styrker sociale fællesskaber og tiltag med fokus på bæredygtighed samt understøtter sundhed og bevægelse lokalt. Salling Fondene står bag donationerne til unikke oplevelser og styrket sammenhold i nærmiljøet, og initiativerne er:
- Ungemiljø på Palmestranden – Frederikshavn
- Flydeponton i fjorden – Faaborg
- Natur- og Aktivitetspark Spentrup - Randers
- Overdækket udendørs træningshal - Odense
- Anlægsbroer for småbåde på åen i bymidten - Kolding
- Oplevelsesrig samlingsplads for hele lokalområdet – Skive
- Torvescene i midtbyen – Varde
- Træningsrum og sammenhold – Nykøbing Falster
Om Salling Fondene
Salling Fondene er eneejer af Salling Group, som omfatter bl.a. føtex, Netto, Bilka, BR og Salling stormagasiner. Fondene har gennem en årrække bidraget til en lang række lokale og nationale initiativer og projekter til glæde og gavn for mennesker i hele Danmark inden for blandt andet uddannelse, kultur, kirke og idræt. Alene siden 2012 har Salling Fondene doneret godt 1,8 milliard kroner til velgørende formål.
Salling Fondene omfatter de to fonde Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond. Begge fonde bidrager i 2023 med donationer til gennemførelsen af de otte lokale projekter.
Yderligere information:
Læs mere om føtex’ ansvarlighedsindsats og mange lokale tiltag her:
https://omtanke.foetex.dk/category/lokal-stotte/
Og om Salling Fondene her:
https://sallingfondene.dk/
Foto:
Til fri afbenyttelse for redaktionen.
Billedtekst:
Otte lokale initiativer bliver i denne omgang til en realitet med økonomisk hjælp fra Salling Fondene og føtex. I alt 62 borgerdrevne initiativer har modtaget støtte de seneste fire år; bl.a. BK Amagers streetbasketbane, der ses på billedet her.
Kontakt:
CSR- og marketingansvarlig i føtex, Karin Sommer
+45 20 86 46 77 / karin.helene.sommer@foetex.dk
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
Første beredskabsbutikker i Salling Group klar til strømnedbrud30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre af Salling Groups kommende beredskabsbutikker er nu forsynet med nye og større anlæg til nødstrøm og kan fortsætte driften, hvis den almindelige strømforsyning svigter.
Tusindvis af blodtryk målt under indkøbsturen: Hver ottende havde forhøjede værdier2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 13.500 borgere har i det seneste halvandet år fået målt deres blodtryk i en af Salling Groups butikker. For cirka 13 procents vedkommende har det vist sig at være for højt.
Haraldsgård vil løfte Hobro: føtex bliver central aktør1.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stærk lejer på plads i form af føtex kan udviklingen af et af Hobros største byudviklingsprojekter nu igangsættes. Haraldsgård bliver et markant løft for både bymidten og det samlede handelsliv – med moderne boliger, nye erhverv og forbedrede parkeringsmuligheder.
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

