Fortællinger fra den nordiske surfkultur i Thy

Strækningen fra Agger til Hanstholm er helt speciel. Her ligger Cold Hawaii, som på mange måder adskiller sig fra alt, hvad vi normalt forbinder med surfkultur: her er er der ingen palmer eller bare overkroppe. Her er iskoldt vandt, vilde bølger og tykke våddragter. Selvom surferne har set mange strande og bølger rundt omkring i verden, så kommer de alligevel tilbage til Klitmøller, fordi dette område har noget helt specielt at byde på. I bogen Cold Hawaii – Fortællinger fra den nordiske surfkultur i Thy har Signe Sigyn Christensen indsamlet 20 beretninger fra surfere, fotografer, ildsjæle og tilflyttere, som bor og arbejder i lokalområdet. De fortæller om den udvikling, stedet har gennemgået de sidste år, og hvordan det er at leve og bo så tæt på det temperamentsfulde Vesterhav.
Havet er en legeplads for alle generationer – unge som gamle – og en fællesnævner for kulturen og lokalmiljøet. Cold Hawaii har blandt andet en filmfestival og en HF med fag som surfing. Og i takt med at området ændrer sig, flytter flere fra byerne og til det eftertragtede område for at bo og leve.
”Resten af Danmark virker så kultiveret, pænt og komfortabelt, men herude ved Vestkysten er det elementerne, der bestemmer,” fortæller fotograf Jakob Gjerluff Ager. ”Alligevel er der den her gruppe af mennesker, der hellere vil bo her end noget andet sted i verden og ser det som den ultimative legeplads året rundt til trods for blæst, kulde og mørke vintre.”
Bogen blevet til med et ønske om at give tilbage til havet. Derfor går en stor del af overskuddet fra bogsalget til klimaorganisationer. ”Det var hele idéen med bogen fra start,” forklarer forfatter Signe Sigyn Christensen. ”At indsamle midler og give lidt tilbage til lokalmiljøets fællesnævner: havet.”
Signe Sigyn Christensen er uddannet designer fra Det Kongelige Kunstakademis Designskole i København. Hun er selv opvokset tæt ved havet, og hendes passion for det nordiske landskab har formet hendes praksis som designer. Hun startede på bogen om Cold Hawaii i forbindelse med sit bachelor-projekt, og derfra voksede den. Billederne i bogen, som er taget af de lokale, supplerer de personlige beretninger, og sammen er de med til at fortælle historien om livet på vestkysten.
Fakta om bogen:
Titel: COLD HAWAII – FORTÆLLINGER FRA DEN NORDISKE SURFKULTUR I THY
Forfatter: Signe Sigyn Christensen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740674095
Sidetal: 215
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 22. oktober 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkCecilie Bøgh PedersenPR og kommunikation
cecilie@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny bog fortæller historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde15.12.2025 08:39:00 CET | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Olav de Linde udgiver nu sammen med forlaget Turbine den første samlede fortælling om virksomhedens 50 år lange historie – og om manden bag, entreprenøren Olav de Linde. Bogen Vi har nok tænkt anderledes end samtiden – Historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde og dets grundlægger giver et unikt indblik i en virksomhed, der har sat markante spor i Aarhus, Odense og København – både fysisk og kulturelt.
Minoritetskvinder tager del i samfundet20.11.2025 09:17:00 CET | Pressemeddelelse
I bogen Globale kvindefortællinger i Danmark tegner Hanne Fabricius 21 portrætter af stærke kvinder, der alle har minoritetsbaggrund og bidrager positivt til det danske samfund. De har hver især kæmpet for deres plads, og blandt kvinderne findes akademikere, iværksættere og en folketingspolitiker.
Raquel Rastenni hyldes i en ny biografi13.11.2025 13:13:02 CET | Pressemeddelelse
Journalist og forfatter Torben Kitaj har som den første skrevet en biografi om Raquel Rastenni, hvis stemme fyldte de danske hjem i 1950’erne og 60’erne, når radioprogrammet Giro 413 blev sendt. Her var det ofte Raquel Rastennis popsange, der blev ønsket af lytterne.
Fredericianernes historie dokumenteres i ny fotobog13.11.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder af Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerup er første bind i serien ”Fredericia i årtier”, der årti for årti dokumenterer byens liv og udvikling med et udvalg af fotografier fra arkiverne.
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
