Forsvaret og DFDS indgår aftale om skibe til transport af militært materiel
Syv DFDS-skibe stilles til rådighed for søtransport af militært materiel og udstyr i forbindelse med NATO-beredskabet, deltagelse i militære øvelser og operationer samt humanitære kriser. Aftalen er et offentligt-privat samarbejde, der rummer et stærkt potentiale for parterne.

Når dansk eller tysk forsvar deltager i NATO beredskab eller militære øvelser og operationer uden for landets grænser, vil DFDS stille skibe til rådighed for søtransporten af militært materiel og udstyr. Det er resultatet af en aftale, som blev underskrevet i dag, tirsdag den 24. november 2020, af oberstløjtnant Morten Kranker og Bo T. Nielsen for forsvaret samt Peder Gellert og Henrik Tidblad for DFDS.
Morten Kranker er chef for forsvarets Joint Movement and Transportation Organization (JMTO), som leverer strategisk transport for forsvaret. Bo T. Nielsen er direktør for ARK-projektet, et dansk-tysk samarbejde, der sikrer dansk og tysk forsvar adgang til og rådighed over kapacitet til søtransport i henhold til nationernes egne forpligtelser over for NATO.
Aftalen, der er indgået efter et offentligt udbud af opgaven, erstatter en tidligere aftale mellem forsvaret og DFDS og løber i samlet seks år.
Aftalen omfatter i alt syv Roll-on roll-off (RORO) skibe. I det daglige vil skibene sejle med gods på DFDS’ færgeruter og blive stillet til rådighed for militæret, når og i det omfang forsvaret anmoder om det. Når skibene sejler for forsvaret, vil de være underlagt ARK Projektet i JMTO.
Morten Kranker er meget tilfreds med udsigten til et fortsat godt samarbejde om at tilvejebringe en efterspurgt kapacitet til dansk og tysk forsvar samt NATO. Forsvaret løser en række opgaver med kapaciteterne, og Danmark har f. eks. under den store NATO-øvelse Trident Juncture i 2018, i samarbejde med Holland og under anvendelse af nogle af skibene haft ansvaret for koordination, planlægning og levering af en række allieredes strategiske søtransport af materiel til og fra øvelsen.
Peder Gellert, der er øverste chef for DFDS’ færgedivision og medlem af koncernledelsen, siger: ”Jeg er både glad og stolt over at kunne fortsætte vores succesrige samarbejde med forsvarets ARK-enhed og over den rolle, aftalen giver DFDS i et konkurrencedygtigt offentligt-privat samarbejde, der sikrer at skibe og ressourcer udnyttes optimalt.”
”Som følge af dette samarbejde har forsvaret deltaget i en lang række internationale øvelser og militære og humanitære operationer med DFDS-skibe, herunder den danskledede FN-opgave med at sejle kemikalier ud af Syrien, transporten af kemikalier ud af Libyen, FN’s ebola-indsats i Østafrika, som Danmark har høstet stor anerkendelse for, samt en række andre vigtige opgaver,” siger Peder Gellert.
Yderligere oplysninger:
Morten Kranker, Oberstløjtnant, JMTO, +45 20194671
Gert Jakobsen, Kommunikationschef, DFDS, +45 24400043
Nøgleord
Kontakter
Gert JakobsenVice President, Group Communications
Tlf:+45 24 40 00 43gert.jakobsen@dfds.comBilleder


Links
Information om DFDS A/S
DFDS leverer færge- og transport services i Europa og Tyrkiet med en årlig omsætning på DKK 17 mia.
Over 10.000 fragtkunder anvender vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
Vi tilbyder også sikker transport på korte færgeruter og ruter med en overnatning til fem millioner passagerer, heraf mange i egen bil.
Vi har 8.400 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Følg pressemeddelelser fra DFDS A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DFDS A/S
DFDS bliver førende indenfor kølelogistik i Nordeuropa26.1.2021 11:52:13 CET | Pressemeddelelse
DFDS har i dag indgået en aftale om at købe HSF Logistics Group. Virksomheden er en af Europas førende leverandører af kølelogistik til kødproducenter og andre fødevareproducenter.
Partnerskab vil udvikle brintfærge til Oslo-København26.11.2020 09:46:20 CET | Pressemeddelelse
DFDS og en række partnere har ansøgt om EU-støtte til udvikling af en færge, der drives af el fra brintbrændselscellesystemer og kun udleder vand. Grøn brint til færgen skal leveres af en planlagt, havvindvindkraftdrevet brintanlæg i Storkøbenhavn.
DFDS reducerer sejlads på Danmark-Oslo29.10.2020 10:59:31 CET | Pressemeddelelse
Covid-19: Et af to skibe, der betjener DFDS’ passagerruter København-Oslo og Frederikshavn-Oslo vil blive lagt midlertidigt op som følge af skærpede rejserestriktioner. Desværre må 20 tjenere opsiges, mens hovedparten af medarbejderne kan forblive i DFDS som følge af fagforeningsaftaler, flytning til andre skibe mv.
Aftale med fagforening holder Oslobåden i gang9.9.2020 12:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Fagforeningen Metal Maritime og DFDS har aftalt en forhandlet løsning for de fleste ansatte på de to Oslobåde. Det reducerer omkostningerne og sikrer fortsat sejlads, selv om de norske karantænekrav for borgere i hovedstadsregionen presser passagertallet i bund. Desværre må 26 tjenere opsiges.
Oslobåden: Ingen karantæne for rejsende fra Region Sjælland4.9.2020 14:55:07 CEST | Press release
Covid-19: Da smitteniveauet er faldet i Region Sjælland, har den norske regering besluttet, at regionen går fra ’rød’ til ’gul’ status, dvs. at rejsende fra regionen igen kan rejse ind i Norge uden at skulle i karantæne.
DFDS indfører ansigtsmasker for servicemedarbejdere på passagerskibe6.8.2020 13:43:50 CEST | Pressemeddelelse
Som følge af sagen om Covid-19-smitte blandt besætningsmedlemmer og passagerer på en passagerrute i Norge, har DFDS besluttet at indføre ansigtsmasker for alle besætningsmedlemmer i servicefunktioner om bord på vores passagerskibe Crown Seaways og Pearl Seaways, der sejler på ruterne Frederikshavn - Oslo og København - Oslo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum