Første ulke-unger i Danmark i 50 år
24.6.2021 10:14:52 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Den hvidfinnede ferskvands ulk uddøde i Danmark i 1960’erne, og dengang levede den kun i Susåen på Sjælland. Men nu har forskere fra Statens Naturhistoriske Museum været nede og dykke i Susåen, og her kunnet konstatere, at nogle af de godt 1.300 ulke, som Næstved Kommune satte ud i 2018, 2019 og 2020, har taget deres nye hjem til sig og formeret sig. De små unger er ca. 1,5 cm lange, og de er blevet godt passet af deres fædre. Hos ulkene er det nemlig hannen, der passer æggene. Når hunnen har lagt æggene i et lille hulrum på undersiden af en sten, er det hannen, der sørger for dem, ved at vifte iltrigt vand hen over dem, indtil de klækker. De voksne ulke bliver 6-8 cm lange og kan blive op til 10 år.
Indsats for et renere vandløb
Når ulken ser ud til at klare sig så godt i Susåen, skyldes det efter alt at dømme, at vandet er blevet meget renere, fordi spildevand fra by og land renses, inden det kommer ud i åen.
- Det er jo en fantastisk glædelig nyhed, at indsatsen for et bedre vandmiljø i Susåen har båret frugt, fortæller formand for Teknik og Miljøudvalg Helle Jessen og fortsætter: Ulkeungerne er det første konkrete bevis på, at kommunens satsning på at få mere liv i Susåen har båret frugt. Vi kan faktisk vende udviklingen og stoppe tabet af biodiversitet i vores natur, når vi gør en indsats.
For at sikre mere liv i Susåen går man nu også i gang med at forbedre strømforhold ved fx at variere bunden med sten og grus. Man vil også plante flere træer langs åen, så der kommer vekslende skygge, og man er allerede mere opmærksom på en skånsom vandløbsvedligeholdelse.
Ulken som værtsfisk
Det er ikke tilfældigt, at det er den hvidfinnede ferskvandsulk, som er sat ud i Susåen. Den indgår i indsatsen for at bevare endnu en truet dyreart – nemlig den tykskallede malermusling.
Muslingen er afhængig af enten ulken eller fisken elritsen for at kunne formere sig. En musling begynder livet som et æg, når ægget klækker bliver det til en frit svømmende larve, og endelig bliver larven til en rigtig musling med to skaller. For at muslingen kan udvikle sig fra larve til voksen musling, skal den sidde på en af fiskenes gæller, og få den nødvendige næring. Hvis den ikke finder en fisk, dør den.
Man regner med, at der kun findes ganske få eksemplarer af den tykskallede malermusling på Sjælland, og den er stærkt truet i resten af verden. Derfor har EU givet penge til at bevare og redde muslingen. Næstved, Faxe, Ringsted og Sorø kommuner arbejder på at redde den tykskallede malermusling via et EU-Life projekt.
Læs mere om projektet på www.uclife.dk
Kontakter
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Helle Jessen, telefon 2545 0525
Naturmedarbejder i Næstved Kommune Sofia Kølmen, telefon 5588 6190/ 2148 0937
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

