Første svanemærkede boligrenovering i Norden
Hvordan kan man bevare kulturarv, skabe flere boliger og gøre det så bæredygtigt som muligt? For pensionskassen PKA var svaret indlysende:
”Som pensionskasse vil vi gerne bidrage til større bæredygtighed i ejendomsbranchen. Derfor har vi siden 2016 opført flere svanemærkede boliger. Nu udvider vi så arbejdet ved at renovere allerede eksisterende bygninger efter svanemærkede standarder,” siger Peter Gravesen, porteføljemanager i PKA A/S og fortsætter:
”Ved at renovere en eksisterende bygning udnytter vi potentialet i den boligmasse, der allerede er. På den måde kan vi være med til at bevare et stykke kulturarv og sikre en spændende mangfoldighed mellem nye boliger og historiske bygninger. Det skaber et spændende byrum, hvor vi sikrer plads til flere og samtidig tager hensyn til miljø og klima.”
Cirka 65 procent af vores bygninger skønnes at stå over for en renovering af en eller flere bygningsdele frem mod 2050 – det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse 2019. Det betyder, at der er et stort potentiale på miljø- og klimaområdet ved at arbejde med Svanemærket i byggebranchen. Ni ud af ti danskere kender Svanemærket, som nu vinder indpas blandt flere aktører.
”Rigtig mange bygningsejere, kommuner og boligselskaber står over for at skulle renovere i løbet af de kommende år. Og jeg håber, at denne første svanemærkede renovering bliver startskuddet til en lige så positiv og grøn udvikling, som vi har set i væksten på antallet af svanemærkede nybyggerier,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, og tilføjer:
”En af de kommuner, der allerede har signaleret, at Svanemærket kommer til at være et relevant værktøj, er Københavns Kommune, der har besluttet, at alle kommunale og almene renoveringer til mere end 20 mio. kr. skal certificeres med Svanemærket, DGNB Sølv eller tilsvarende.”
En svanemærket bygningsrenovering fører både til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer også, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Og så er der samtidig fokus på genanvendelse af byggematerialer.
Entreprenøren på renoveringsprojektet er RG2, som også har været entreprenør på flere af PKA’s svanemærkede nybyggerier. Her glæder firmaets indehaver sig over at være med helt i front, når det handler om grønne renoveringer:
”Vi har gennem årene opbygget en del erfaring i at arbejde med Svanemærket, når det handler om nybyggeri. Svanemærket er et stærkt redskab til at skabe en rigtig god forretning, for når man er på forkant og godt forberedt, så sparer man penge. Samtidig er det en uafhængig mærkningsordning, hvilket i sig selv er en stor kvalitet. Derfor er vi også både glade for og stolte af at være med på det første svanemærkede boligrenoveringsprojekt i Norden,” siger Jan Hedin, indehaver af RG2.
En bygning, der har gennemgået en svanemærket renovering, er kendetegnet ved:
• Lavt energibehov efter renovering. Vælger man en svanemærket renovering er man altså med til at sikre, at bygningsreglementet for energirenovering bliver efterlevet. Dette sikrer både en lav klimabelastning i husets fortsatte levetid og en lav energiregning for ejeren af bygningen.
• Grundig miljøsanering. Bygningen er miljøsaneret med fokus på både sundheds- og miljøskadelige stoffer, og der er taget hånd om farlige materialer og farligt affald.
• Godt indeklima vha. kortlægning af kemikalier i eksisterende materialer samt skrappe kemikaliekrav til nye materialer og produkter. Fx kræver Svanemærket en kemisk analyse af flere stoffer i eksisterende materialer end almindelige miljøkortlægninger gør. Samtidig er grænseværdierne for uønskede stoffer lavere end myndighedernes krav. Nye byggeprodukter, materialer og kemiske produkter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Det vil sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve. Det betyder bl.a., at bisphenol A, S og F ikke er tilladt i byggeriet, og at indvendige overflader som fx gulv og vægge ikke må være beklædt med PVC.
• Fremme af genanvendelse af bygningsdele, byggevarer og -materialer. For at begrænse brugen af ressourcer stiller Svanemærket krav om, at der skal udarbejdes en plan for bevaring og genbrug af bygningsdele og -materialer. Der skal ligeledes udarbejdes en logbog, som sikrer overblik over, hvilke materialer og kemiske produkter der indgår i byggeriet, og hvor de er placeret. Dette øger muligheden for senere genanvendelse – og er med til at fremme den cirkulære økonomi.
OM SVANEMÆRKET
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 93 procent af danskerne kender Svanemærket, og 66 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
Nøgleord
Kontakter
PKA: Seniorrådgiver i presse og eksterne relationer, Kristine Jonassen, tlf. 20 67 39 91
Miljømærkning Danmark: Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder


Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Flere danske campingpladser opnår EU Ecolabel25.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af campingpladser, der bliver certificeret med EU Ecolabel, fortsætter med at vokse. Alene i løbet af foråret har tre campingpladser opnået det officielle miljømærke.
Er der uønsket kemi i din solcreme?23.6.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Solcreme er nødvendigt for at beskytte sig mod solens stråler, men kan samtidig indeholde uønsket kemi. Derfor er det en god idé at vælge sin solcreme med omtanke og undgå at købe den i udlandet, hvor 1 ud af 10 danskere ifølge en ny undersøgelse køber den.
Nu kan festivaler og andre events svanemærkes7.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan du gå til koncert, konference eller sportsstævne, som er lidt grønnere. Nu kan events nemlig opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Sådan holder du lidt grønnere ferie4.6.2025 06:21:30 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø og klima. Faktisk udleder danskernes ferier hvert år over ni millioner tons drivhusgasser, viser en analyse fra CONCITO. Der er derfor god grund til at tage gode grønne vaner med i bagagen.
Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker20.5.2025 13:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl.a. betyder, at der fra den 27. september 2026 bliver forbud mod grønne mærker, hvis der ikke er en anerkendt certificeringsordning bag. Der bliver ligeledes skruet op for kravene til generelle miljøanprisninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum